onsdag den 11. december 2013

11. december. Ophæng.


Den 11. december gemmer på lidt anderledes juleophæng, en cupcake, et scrabbleophæng og et papirophæng.





Til cupcaken skal du bruge en cupcakeform af papir, en glaskugle, lim, glimmer og/eller kagekrymmel og en lille filtkugle. Du kan også bruge en perle.


Du limer glaskuglen fast i formen, limer glimmer og krymmel på toppen og til sidst limer du filtkuglen på.



Til dette ophæng skal du bruge scrabblebogstaver, en træpind, her et stykke drivtømmer, og en rustik snor. Du limer simpelhen bare "ord" på pinden, sætter snoren fast. og voila; et stykke stemningsfuldt ophæng.

Til papirkuglen skal du bruge tre strimler, ca 20 cm lange og to cm brede, perler i forskellige størrelser og en snor. Gerne en voksnor. Den glider ikke så nemt rundt og knuder holder bedre. Du former tre cirkler af strimlerne, limer dem sammen og lader dem tørre. Dernæst sætter du dem ind i hinanden, fordeler dem i cirklen, en af gangen og limer i top og bund. Lad det tørre. Bind en knude på snoren, sæt en lille og en lidt større perle på snoren, træk snoren igennem de tre strimler fra bunden, igennem cirklen og ud igennem toppen. Sæt endnu en perle eller to på og lad snoren fortsætte til ophæng. For at forhindre at de øverste perler glider, kan du også afslutte med en knude og ligesom trække den ned til perlen.


Forresten så har min niece Carina fødselsdag idag. Tillykke til hende.

Glædelig 11. december.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar