Fællesskabstæppet i Thomaskirken.

I sidste uge var jeg til kulturfestival i et nordisk samarbejde på arbejdet. PCN, Pro Communicatio Nordica havde arrangeret og jeg var med i et par dage som medlem i styregruppen, da vi også skulle have møde.
En af dagene var vi i Andebu, hvor der ligger en stor institution under Signo Vivo, en af de store insitutioner i Norge, der arbejder med døve og hørehæmmede med yderligere funktionsnedsættelser.
For et par år siden byggede de en sansekirke, som du kan læse mere om lige her. Sansekirken inddrager alle sanserne. Musikken er komponeret med toner, der kan mærkes som vibrationer i gulvet hvori der er lagt højtalere, lyset spiller med i takt til musikken og man får fornemmelsen af solopgang. Vandet risler på vandstenen, så også de døvblinde kan være med og der tændes røgelse i røgelsesskålen.

I forbindelse med opførelsen af kirken blev der knyttet et fælleskabstæppe. I en kurv lå der stofstrimler i alle farver og mønstret og folk, der kom forbi kunne vælge sig et stykke, binde en knude på stoffet, skrive en hilsen eller binde en medbragt ting fast som en hilsen til fællesskabet.

Jeg synes, det er er en rigtig skøn idé. Til næste år fylder jeg rund og et sådant tæppe ville være et rigtigt fint minde for mig. Jeg vil finde en flot drivtømmergren og samle stofstrimler og så vil jeg i indbydelsen bede folk om at tage en lille ting med.  Jeg glæder mig allerede til at få et sådant tæppe op at hænge.

Bygninger på Mandø.

På Mandø findes to markante bygninger. Kirken og Møllen. Enten den ene eller den anden, kan ses fra en stor del af øen. Begge dele er smukke og velholdte.

Mandø kirke er fra 1639 og er den tredje kirke på øen. De andre er taget af havet. Kirken har fire flotte skibsmodeller, bygget af mandøbeboere, der har sejlet med skibene. Prædikestolen kommer fra Ribe Hospitals Kirke og kom til kirken i 1828. Alterbilledet  forestiller Jesus, der fører en røver ind i Paradis. Den er en kopi af Joachim Skovgaards alterbillede fra 1890. Denne står i København. Det siges at gevirerne, der hænger i den ene side, er drevet i land på stranden på Mandø. Jeg synes, kirken er rigtig fin. Enkel og uprætentiøs med sine fine farver i lilla toner. Lyset var godt derinde og alle billeder inde i kirken er taget uden flash.
Meget praktisk, så har våbenhuset dør i begge sider, så der kan tages hensyn til hvilken vej, vinden blæser. På loftet siges at stå en ekstra kiste, hvis nu øen skulle være afskåret fra fastlandet i længere tid.

Møllen er blevet restaureret for et anseligt beløb og stod færdig i 2008 og den fremstår rigtig flot. Den er et såkaldt hollandsk mølle. Hvert år i august afholdes marathon på Mandø. Man kan også løbe andre distancer og jeg fornemmer, det er en folkefest. Overskuddet fra løbet går til vedlighold af Møllen.  Jeg overvejer kraftigt at tilmelde mig en kvartmarathon, dvs lige omkring de 10 km.

Den første bygning, man ser når man kører igennem diget ved Låningsvejen er pt et sammenstyrtet hus. Det væltede første gang ved stormen i 1999 og efterfølgende har det vist været en kamp at få det bygget op igen, både tidsmæssigt og i forhold til nye storme. Sidst det brast, var da Bodil kom forbi. Der skal åbenbart ikke ligge et hus lige der.
På Mandø ligger moderne sommerhuse, side om side med gamle stråtækte bygninger, såsom kroen og typiske 60-70`er huse, som fx Brugsen og Klithus Mandø.

Det var det sidste indlæg fra min tur til Mandø. Jeg skal tilbage for, der er i sandhed meget at se på Mandø.

Allehelgens søndag; en dag til at mindes.

I morgen er det Allehelgens søndag. Den falder altid den første søndag i november. Dagen er en anledning til at mindes dem, der gik bort i det forgangne år. Detn giver også mulighed for at takke dem, for det liv, vi har levet sammen og i det hele taget sende dem en ekstra tanke denne dag.
Mange kirker markerer dagen med en Allehelgensgudstjeneste, hvor der tændes lys og de afdødes navne læses op.
Min mor døde i februar i år og min svigermor i maj, så i morgen bliver en mindedag, hvor vi tager til gudstjeneste, sætter en blomst eller en krans og tænder lys for dem. I Christianskirken i Fredericia er min mor begravet. Vi tager ind til gudstjeneste, lægger et hjerte på hendes grav og tænder et lys.

Hjertet bandt jeg idag af stedsegrønt fra et thujatræ, der skulle beskæres. Metalhjertet er fra  en gammel rosenespalier, som ikke kunne mere. Jeg skar alle hjerterne fri og gemte dem. Seks styk var der og de bliver brugt igen og igen.

Synes hjertet blev rigtig fint og glæder mig til at lægge det på min mors grav. Til min svigermor har jeg bundet en buket.

Christianskirken er forøvrigt den kirke, hvor Bjørn Nørgaard har kreeret de flotteste mosaikker. Man keder sig ikke i den kirke, for der er altid noget at kigge på.
I det tidlige forår fik jeg adgang til kirken en tidlig morgen og fik set og fotograferet de smukke mosaikker i det tidlige morgensol, hvor alle mosaikker blev genspejlet i rummet. I får en smagsprøve her og så må jeg hellere få gjort alvor af en fotoreportage fra kirken, der er meget smuk.

Lyng Kirke.

Jeg har været på en lille fototur rundt i et par af Fredericia skønne kirker. Den første er Lyng kirke, en af byens nyere kirker. Den ligger lidt uden for Fredericia, og den kan ses på din højre side, når du kører over den Ny Lillebæltsbro.

Lyng kirke er tegnet af artikterne Inger og Johannes Exner fra Århus og den blev indviet 27. november 1994.

Kirken er bygget op som et center,  og er med sit trekløver opdelte kirkerum spændende og interessant i sin indretning. Kirkerummet består af et stort kløverblad, og to mindre. Træet med den solide stamme, står plantet i midten og er med sin flotte trækonstruktion meget interessant. Limtrækonstruktionen fik en international pris i 1994 og  den strækker sine grene beskyttende ud over menigheden. De mange flotte vinkler, der belyses forskelligt af solens vandrende lys, der passerer gennem de højtsiddende vinduer, er betagende og et studie værd. Tror ikke man kan komme til at kede sig i den kirke. :-)

Den store blodbøg der står udenfor, inspirerede arkitekten. Træet er et alsidigt jødisk-kristent symbol.  Livstræet , det evige træ, hvis rødder giv liv, kundskabens træ, der lokker med forbudne frugter og også den enkeltes stamtræ, der fortæller den ens historie.

Alteret med det trediminsionelle alterkors, døbefonten og prædikestolen på samme niveau, er meget smukke hver især. Alterkorset er konstueret af guldsmed Bent Exner og har 320 forgyldte søvkugler, der smykker korset seks stålarme, imens løsthængede stålkæder forbinder kuglerne på kryds og tværs. Bestemt et anderledes alterkors.
Døbefonten suppleres på fineste vis af det runde vindue, der giver kig til den altid skiftende natur, og prædikestolen står i al sin enkelthed, hvilket jeg forestiller mig, sætter fokus på det budskab, der fomidles derfra. Døbefonten stammer fra det nærliggende Erritså sogn, hvilket jeg synes tilfører kirken lidt historie.
Orglet i kirken, hvor de såkaldte spanske trompeter, stikker vandret ud i rummet,  er med til at bryde de bløde lodrette linjer i kirkerummet.

Lyset i kirken er meget smukt og reflekteres blødt af de gule sten. Kirkerummet glider over i kirketorvet, hvorfra der er adgang til konfirmandstue osv, så alt opleves som en sammenhæng.
Min svigerdatter stammer fra området og hun har vist tænkt sig at blive gift i kirken, når den tid til kommer. Det vil jeg glæde mig til. Kan forestille mig, hun og sønnen min, vil klæde kirken ualmindelig godt og kirken dem.

Jeg vil bestemt anbefale et besøg i Lyng kirke. Kirken ligger på Højmosevej 3-5, 7000 Fredericia.  De har mange fine arrangementer, som du kan læse om på deres hjemmeside www.lyngkirke.dk .