onsdag den 25. marts 2020

Hvad var det dog, der skete





Hvad var det dog, der skete?


Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

2 På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer«.

3 Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

4 Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mig atter fri og glad.
5 For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!  

Kaj Munk. 



søndag den 15. marts 2020

Vinterovernatning i shelter ved Tinnet Krat


Vi skulle have været til dilettant på Fyn fredag aften, men som så mange andre arrangementer var det aflyst pga Coronavirussen. Vi er kun os to og frisk luft, natur og sol siges at booste immunforsvaret , så vi besluttede istedet at tage en vinterovernatning i et shelter ved Koutrupgaard ved Tinnet Krat.  Tinnet Krat ligger ved Tørring og er der hvor Gudenåen og Skjern Å har sit udspring.  Vejrudsigten lovede en frostklar nat og morgen og vi håbede, der kom rimfrost, som kunne farve landskabet hvidt. Vi blev ikke skuffede.
Aftenen var kold, så vi hoppede tidligt i soveposerne. Det lykkedes med nød og næppe at holde varmen i frostnatten,  men kulden var glemt, da vi stod midt i den sprøde frostklare luft og fulgte solopgangen hen over landskabet.















torsdag den 5. marts 2020

De mystiske Syvårssøer.




Vi greb solen og kameraet en eftermiddag for nylig og kørte en tur til Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage. 
Søerne er både mytiske og mystiske. Nogle gange er de helt udtørrede. Andre gange er det reelle søer. Fremkomsten af vand følger vandspejlets højde, som menes at være forsinket et halvt år i forholde til vind og vejrforhold.
 I år er de fremkommet i løbet af en måned, hvor vandspejlet er steget markant. Vandstanden er høj og søerne breder sig hen over et meget større område end vanlig.
Jeg er kommet der jævnligt de sidste tre år og har ikke før set dem som reelle søer. Det har jeg nu.

Ingen ved rigtigt hvorfor de hedder Syvårssøerne. Tidligere troede man det var fordi de fremkom hvert syvende år, men det holder ikke stik.  Tallet syv har dog altid været forbundet med særligt og mytisk, så det sandsynligvis derfor de har fået navnet Syvårssøerne.

Søerne ligger smukt i landskabet og som den unikke oplevelse det er, qua den særlige situation lige nu, er det bare med at tage derud, hvis du er i nærheden eller kommer forbi.