Naturens poesi

Runkenbjerg, bakken ved ådalen i Egtved. 

I overgangen, her imellem sne og tø, stod frøstandene på bakkerne i Ådalen ved Runkenbjerg helt tunge af dråber. Det var ren magi. Det var blødt vejr. Diset, blødt og helt stille på en særlig sanselig måde. Den slags vejr, som gør én stille og ydmyg. 

Stemningen på billederne viser det bløde vejr, sanseligheden og naturens poesi. 

Eng-nellikerod, en poetisk blomst

  

Skulle jeg vælge en yndlingsblomst fra naturen, er engnellikerod, en absolut topkandidat. 

Den er SÅ smuk. Spinkel, elegant og poetisk i sit udtryk. 

I dag gik vi en tur på Fælleden i Fredericia og noget at turen gennem skoven til Trelde. 

Der voksede den flittigt i ret høje udgaver

Må jeg præsentere Engenellikerod, Geum Rivale. 

Er den ikke fin?  Jeg synes det. 

Foto-vandretur på Kyst til kyst stien.

Pil i blomst og modlys

En af de ting, vi kan foretage og glæde os selv med, er at være i naturen. På afstand af andre, forstås. Og det benytter vi os meget af. Skærtorsdag var vi således på vandre( foto)tur. Vi havde udvalgt et etape af Kyst til kyst stien, som er en vandresti, der går fra Vejle til Blåvand. Vores etape var fra Tofterup, til p-pladsen lidt uden for Vorbasse. En strækning på 22 km. Vi havde parkeret en bil i begge ender, så vi kunne gå et stræk uden at skulle gå tilbage.

Turen tog ni timer. Hele 9 timer og jeg var godt brugt i både ben og ryg. Sådan en fotorygsæk vejer en hel del.  Men jeg var brugt på den gode måde.
Stien går, på denne etape, langs Holme Å. En å, der er kendt for sit meget slyngede løb igennem afvekslende natur, som skov, ådal, overdrev, landbrugsland og endda et stykke hede.

Jeg synes, det er fantastisk at pga. et stort stykke arbejde, for 25 år siden, af engagerede mennesker i det offentlige system, kan vi få lov til at gå gennem lodsejernes private jorde og nyde både å og landskab. Der er opsat skilte, så man bliver ledt godt på vej over, stenter, gennem låger, møller og over broer.  Der er desuden shelters, spredt ud med 5-7 km afstand, så der er gode muligheder for at vandre over flere dage. Alt vedligeholdes at de kommuner, stien går igennem.

Indimellem er der etableret lokale stier, der kobler sig på Kyst til Kyst stien, men som løber i en sløjfe, så man ikke behøver at foretage samme logistiske manøvre som os. En sådan sti er der ved Villa Valdersbæk. Den har en særlig historie, der knytter sig til opdyrkningen af heden til plantager. Den historie må jeg hellere få naturvejlederen til at skrive en anden dag. Han har tidligere været naturvejleder ved Sønderskov i Vejen kommune og har haft ture i landskabet ved Hovborg.

Vi fotograferede både stort og småt. Lige fra jordbier, fugle , de smukke landskaber, fisk, frøer til blomster og træer i det dejlige solskin, vi var heldige at have. Her er et galleri med udvalgte billeder.

Hvidbrystet humlebi

En af de mange broer over Holme Å

Porse i blomst

Herredsstenen ved Villa Valdersbæk

Pilegæslinger

Får af arten Camoroun

Porse i blomst 

 

Ravnhøj Hede

Ravnhøj Hede

Som du kan se på det sidste billede, var solen ved at gå ned, da vi nåede p-pladsen efter 22 km. Jeg håber, mine billeder giver dig lyst til at vandre et stykke på stien ved Holme Å.
Strækningen får ihvertfald fem stjerner af mig.

Vinterovernatning i shelter ved Tinnet Krat

Vi skulle have været til dilettant på Fyn fredag aften, men som så mange andre arrangementer var det aflyst pga Coronavirussen. Vi er kun os to og frisk luft, natur og sol siges at booste immunforsvaret , så vi besluttede istedet at tage en vinterovernatning i et shelter ved Koutrupgaard ved Tinnet Krat.  Tinnet Krat ligger ved Tørring og er der hvor Gudenåen og Skjern Å har sit udspring.  Vejrudsigten lovede en frostklar nat og morgen og vi håbede, der kom rimfrost, som kunne farve landskabet hvidt. Vi blev ikke skuffede.
Aftenen var kold, så vi hoppede tidligt i soveposerne. Det lykkedes med nød og næppe at holde varmen i frostnatten,  men kulden var glemt, da vi stod midt i den sprøde frostklare luft og fulgte solopgangen hen over landskabet.

De mystiske Syvårssøer.

Vi greb solen og kameraet en eftermiddag for nylig og kørte en tur til Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage. 
Søerne er både mytiske og mystiske. Nogle gange er de helt udtørrede. Andre gange er det reelle søer. Fremkomsten af vand følger vandspejlets højde, som menes at være forsinket et halvt år i forholde til vind og vejrforhold.
 I år er de fremkommet i løbet af en måned, hvor vandspejlet er steget markant. Vandstanden er høj og søerne breder sig hen over et meget større område end vanlig.
Jeg er kommet der jævnligt de sidste tre år og har ikke før set dem som reelle søer. Det har jeg nu.

Ingen ved rigtigt hvorfor de hedder Syvårssøerne. Tidligere troede man det var fordi de fremkom hvert syvende år, men det holder ikke stik.  Tallet syv har dog altid været forbundet med særligt og mystik, så det sandsynligvis derfor de har fået navnet Syvårssøerne.

Søerne ligger smukt i landskabet og som den unikke oplevelse det er, qua den særlige situation lige nu, er det bare med at tage derud, hvis du er i nærheden eller kommer forbi.