fredag den 1. november 2019

Jeg plukker anemoner i november.......



     Jeg plukker anemoner i november. 




 Der er folk, der siger idet de rynker panden

vint´ren er så dyster og så svær.
Men når lykken fylder hjertet helt til randen
ser man livet i et forårsskær.

Jeg plukker anemoner i november
og kviste af den lysegrønne lind,
jeg hører gøgen kukke i december,
og glade lærker synger våren ind
I luften er der duft af hyacinter
og solen skinner så det er en lyst.
Man glemmer ganske simpelt det er vinter
når man har lykkens forår i sit bryst.


Så er det det samme om vinterregnen siver,
eller sneen dækker mark og jord.
Den, der er forelsket, ser de hvide driver,
som det første forårs blomsterflor.
Jeg plukker anemoner i november..

Hør det allesammen, lad kærligheden råde,
følg dens lyse kalden, hvis I kan!
En forelsket pige er af lykkens nåde,
dronning i sit eget drømmeland.
Jeg plukker anemoner i november.



 
Igår, på den sidste dag i oktober, fandt vi denne blomstrende anemone i Sønderskoven i Vejle.  Den er gået helt fejl af årstiden, men måske er den "forelsket", ligesom personen i ovenstående tekst. Den må have følt lyset. Teksten stammer fra radiokabareten "Te med Olivia', 1944 og er skrevet af Ella Heiberg. 

Dagen var fuld af sol, både udenpå og indeni, så jeg kan nemt identificere mig med følelsen i teksten. 

mandag den 14. oktober 2019

Når livslyst, glæde og natur fylder på den gode måde.



Jeg har tænkt på hvorfor bloggen ikke fylder så meget i min bevidsthed.  Eller facebook og instagram. Alle steder kigger jeg, men deler ikke så meget som tidligere, hverken af billeder eller ord.

Tankerne har ført frem til at det sandsynligvis handler om at behovet for at række ud til og i verden på den måde, ikke er så stort. Jeg rækker ind ad. Ind i mit eget liv sammen med kæresten. Og sammen med ham, rækker jeg ud i verden. Vi oplever naturen, tager til koncerter, ser film i biografen, besøger storbyen og nyder hinanden. Behovet for at dele det er bare ikke så stort.
Min kreativitet og behovet for at udtrykke den, er der stadig. Den kommer for det meste til udtryk i fotos. En interesse, jeg deler med kæresten. Og i dag har jeg lyst til at dele nogle billeder fra den seneste tid. Og en anden dag, vil jeg fortælle om vores sommerferie, en skøn naturkanontur i Jylland, som har lagret sig som en lang række af stjernestunder, som jeg bliver glad af at mindes.

Men i dag er det billeder af landskaber, natsværmere og sommerfugle.















mandag den 29. april 2019

Aurora, sommerfugl og morgenrødets gudinde.


Aurora er i følge romersk mytologi, gudinde for morgenrøde. Hver morgen varsler hun en ny dag, en ny begyndelse.  Det er også et smukt navn på en sommerfugl, som flyver lige nu. Den lever kun kort tid her i månederne, april til juni, hvor den skal nå at parre sig og starte et nyt liv, en ny generation. Hannen er hvid med smukke orange vingespidser. Bagsiden af vingerne har et smukt grønt marmoreret mønster.  Hunnen er hvid, men har også det smukkeste grønne mønster på undersiden.






Igår var vi på en gåtur ved Gudsø Vig. Overalt svævede de smukke Auroraer. Landskabet er åben eng og strand med en kant af læhegn og små skovbevoksninger. Lige et landskab for Aurora. Den skal bruge løgkarse og/eller engkarseblomster til at lægge sit æg på og netop disse planter vokser ved Gudsø Vig.
Jeg har ikke før prøvet at fotografere sommerfugle, så jeg fik nogle gode råd af kæresten, der er lepidopterolog og vant til at fotografere sommefugle. Udover Aurora, så vi også kålsommerfugle, nældens takvinge, dagpåfugleøje, skovrandøje, og lille ildfugl. De sidste to lykkedes det også at få nogle billeder af. 



Det var en dejlig gåtur, hvor jeg også lærte navnene på nogle af vores grøftekantsblomster.



Jeg ønsker dig en dejlig uge, hvor vi går ind i den smukke maj måned.

onsdag den 17. april 2019

Forår og lyse tider, udenpå og indeni

Det er påske. Det er forår. Det er lyse tider udenpå og indeni.
Jeg har ikke som sådan ferie, men en lille række fridage, som tilbringes sammen med kæresten. Vi har været ude at gå ved Skærbæk og Børup Sande. Det er en lille by med en lille havn lidt udenfor Fredericia.
Jeg opdagede på turen at asketræet er tæt på at blomstre. Der er et ordsprog, der lyder sådan her: 

Springer eg før ask, går sommeren i vask.
Springer ask før eg, bliver sommeren bleg.

Jeg håber, asken kommer først, så vi igen kan få en skøn sommer. 

På skrænterne ved stranden blomstrede auriklerne i gule, hvide og svagt lyserøde farver. Og når vi gik i læ for østenvinden, varmede solen dejligt.
Jo, der er i sandhed lyse og varme tider både udenpå og indeni. 

Ønsker dig en dejlig lys påske. 










mandag den 15. april 2019

Tur og overnatning i shelter ved Randbøl Hede

Min naturvejleder og jeg sammen med to andre fra min fotoklub til Randbøl Hede i lørdags. De to kørte hjem sent lørdag aften, imens kæresten og jeg overnattede i shelter ved Kirstinelyst naturrum og fik den smukkeste solopgang med. Ved centeret er der shelters, toiletter,rindende vand og grill og bålpladser. Så er det ingen sag at sove i shelter. ;-)
Vi gik en kort tur da vi ankom ved 16 tiden og efter et aftensmåltid gik vi en længere tur for at opleve og fotografere solnedgangen hen over Syvårs søerne.
Solnedgangen var smuk og fin og selv om der ikke var så meget vand i Syvårssøerne, så fik jeg nogle dejlige billeder med hjem. Både dem jeg tog med kameraet og dem, jeg tog med øjnene.
Natten i shelteret var kold, men soveposen holdt os nogenlunde varme. Næste morgen var der rim i græsset, men den dejligste solopgang var kulden værd.
Vi vender helt sikkert tilbage til Kirstinelyst Naturcenter og de fine shelters, der er der.

Her er et lille udpluk af mine billeder fra begge dage.