Jeg plukker anemoner i november.......

Jeg plukker anemoner i november.

 Der er folk, der siger idet de rynker panden

vint´ren er så dyster og så svær.

Men når lykken fylder hjertet helt til randen

ser man livet i et forårsskær.

Jeg plukker anemoner i november

og kviste af den lysegrønne lind,

jeg hører gøgen kukke i december,

og glade lærker synger våren ind

I luften er der duft af hyacinter

og solen skinner så det er en lyst.

Man glemmer ganske simpelt det er vinter

når man har lykkens forår i sit bryst.

Så er det det samme om vinterregnen siver,

eller sneen dækker mark og jord.

Den, der er forelsket, ser de hvide driver,

som det første forårs blomsterflor.

Jeg plukker anemoner i november..

Hør det allesammen, lad kærligheden råde,

følg dens lyse kalden, hvis I kan!

En forelsket pige er af lykkens nåde,

dronning i sit eget drømmeland.

Jeg plukker anemoner i november.

 
Igår, på den sidste dag i oktober, fandt vi denne blomstrende anemone i Sønderskoven i Vejle.  Den er gået helt fejl af årstiden, men måske er den "forelsket", ligesom personen i ovenstående tekst. Den må have følt lyset. Teksten stammer fra radiokabareten "Te med Olivia', 1944 og er skrevet af Ella Heiberg. 

Dagen var fuld af sol, både udenpå og indeni, så jeg kan nemt identificere mig med følelsen i teksten.