Sovehjerte.

Jeg har sovet i mange senge
hotelsenge
dobbeltsenge 
klapsenge
drømmesenge
himmelsenge 

Jeg har sovet i nattog og flyvemaskiner
i busser og skibskahytter
i køjesenge og hængekøjer
i badekar og telte
på gulvmadrasser 
på havebænke
på dørmåtten foran en uåbnet dør
i en sovesal sammen med mange andre
på mindst en strand under stjerner

Har dog aldrig sovet i timen 
kun to gange i biografen
og en enkelt gang i en myretue
den korteste lur i mit liv

Sov en gang i en høstak
det er nu mange år siden
under den tyske besættelse
dengang var det almindeligt med høstakke

De eksisterer næppe mere
i modsætning til f.eks. mig
jeg har det der så træffende
Et godt sovehjerte.

Sådan skriver Benny Andersen i sit digt " Sovehjerte" i digtsamling " Sjælen marineret". Jeg faldt over digtet i min søgen efter en forklaring på hvorfor det hedder et godt sovehjerte.

I den danske ordbog er et godt sovehjerte defineret som værende i stand til at falde i søvn hvor som helst og at kunne falde nemt i søvn.

Men hvorfor et godt sovehjerte?
Hvorfor ikke en god sovehjerne?
Når jeg i perioder med travlhed ikke kan falde i søvn, er det ikke fordi mit hjerte ikke kan falde til ro. Så er det fordi min hjerne ikke kan lade være med at tænke tanker, helt af sig selv. Min hjerne vil ikke sove!

I min søgen efter en forklaring har jeg spurgt venner og kollegaer. En af mine ( mandlige) venner sagde, det er fordi det at sove er noget rart og dejligt og hjertet er noget rart. Hmm, en fin forklaring

Men jeg vil hellere have en god sovehjerne,
Og kunne sove.
Og lade hjerne og hjerte op.

Feelings .........

Faldt lige over dette citat. Sat sammen med et billede af en oversvømmet bro ved Hybylund, virker det stærkt på mig.

Sommerferie og tanker om at blive 50.

Jeg har sommerferie. Tre dejlige uger. Jeg skal ikke ud at rejse, førend til september, bortset fra et par småture i det danske sommerland. Og ved I hvad? Det passer mig ganske fint. Jeg trænger bare til lange dage, hvor jeg kan tulle rundt herhjemme og komme helt ned i tempo. Gribe kameraet i ny og næ og smutte afsted på en alene, men ikke ensom fototur og en gang imellem glædes over at få godt selskab på turen. Og jo, solen måtte gerne skinne lidt mere, og vejret være lidt lunere, men jeg trives egentlig fint med sådan som det er lige nu.

Og nåh ja, så runder jeg et skarpt hjørne lige om lidt. 50 år. Bare det at skrive det, giver mig hjertebanken. Jeg føler mig ikke, som i slet IKKE 50 år gammel og har rigtig meget svært ved at vænne mig til at det er virkelighed lige om lidt. Pjat, siger folk og ja måske, men ikke desto mindre er det sådan, jeg har det. Det er ikke så meget selve alderen, som det er følelsen af at nogle døre lukker sig for mig. Tanken om at noget måske er ved at være for sent, kan jeg ikke rigtig forliges med. Hvad dette noget er, ved jeg knap nok selv, men jeg synes, der er så meget, jeg gerne vil. Samtidig har jeg et stort ønske om at blive bedre til at være i nuet, at mærke lige nu og her. Det går bedre, men der er sørme stadig plads til forbedringer. Hjerne, hjerte og sanser kæmper om opmærksomheden og overtaget.
En af de ting, der får mig til at være lige nu og her, og glemme tid og sted, er når jeg er på tur med kameraet. Fordybelse og bare være øjne der ser, skaber en intens NU fornemmelse og dyb tilfredsstillelse. Jeg er så glad for at have opdaget glæden ved at fotografere. At jeg så, via den interesse, samtidig har mødt nogle skønne mennesker, gør glæden endnu større.

I dag var jeg inde i byen og kom forbi et tomt område ved havnen, hvor de vilde blomster havde fået overtaget. Forfald og poesi på en og samme tid. Måske er det sådan jeg føler mig lidt lige nu. I forfald, men samtidig fuld af liv. :-)

Efterår i poesi og billeder.

Når jeg trænger til at tanke mental energi, at komme i flow, så hverdagen og arbejdet trænges i baggrunden et øjeblik, så tager jeg kameraet over skulderen og går i skoven. Således også i går. I skoven blev jeg mødt af et sandt festfyrværkeri af efterårsfarver. Jeg blev helt ydmyg over de smukke farver. Så poetisk og så smukt.
I poesien er efteråret ofte synonymt med afsked, mismod, angst eller modning, resignation og forventning, ihvertfald i følge denne artikel i Information . Jeg synes efteråret er  smukt, farverigt og melankolsk, men også beroligende fordi det efterlader følelsen af at nu er der ikke mere at gøre for i år, men heldigvis får vi en chance mere til næste år.

I artiklen omtales H.C. Andersens " Tolv med posten", et eventyr jeg ikke kendte. Her lader han postvognen komme med de tolv måneder, personficeret i forskellige personnager.  Oktober og efteråret beskrives således.

"Nu kom igen et mandfolk, maler af profession, kulørmesteren, det fik skoven at vide, bladene måtte skifte kulør, men dejligt, når han ville det; rød, gul, brun kom skoven snart til at se ud. Mester fløjtede som den sorte stær, var en flink arbejder og hang den brungrønne humleranke om sit ølkrus, det pyntede, og pynt havde han øje for. Her stod han nu med sin farvepotte, den var hele hans rejsegods2 
H.C. Andersen. Tolv med posten.

Så fin en fortælling, der passer til mine billeder. 

Som ung var jeg betaget af Pia Tafdrup og hendes digtsamlinger og læste dem bl.a både i gymnasiet og på universitet. Det er svulstig poesi, der kredser omkring sanselighed, erotik, kærlighed og lidenskab. Hun har også skrevet et efterårsdigt. Det får I her.

Efteråret svulmet op.

Himlen åbner sig dybt i kobberild, i turkis, i lysende blåtoner,

et rum til fortsat forundring for det opspilede øje, en slugt

at forsvinde lydløst i over den sumpede jord.

Pia Tafdrup i Dronningeporten 1998

Smukke ord, der levner plads til fortolkning. Ord, som svulmet op, dybt, forundring, opspilet, slugt, og sumpede viser mig i den sanselige, erotiske retning 

Jeg forlod skoven, tanket op med mental energi. Kom jeg i flow. Jo, endda så meget at jeg glemte tiden og kom en smule for sent på arbejdet. 

Jeg ønsker Jer en dejlig afslutning på oktober og håber I får tanket efterårsmagi og poesi i skoven. 

Et mindre godt sovehjerte.

Jeg har altid haft et godt sovehjerte. Ihvertfald når der er ro og gode tider i livet. Med alderen følger åbenbart et lidt mindre godt sovehjerte. Nu ligger jeg ofte længe og kan ikke falde i søvn. Det gør det jo så heller ikke bedre, at der er meget, der skal tænkes på. Tankerne myldrer frem og stritter rundt i alle retninger. Programmet "Ut af stilheten" som jeg så her til aften på tv2 Norge, et møde i dag, et møde i morgen, bogen, jeg læser, sønnens første praktikperiode på sin pædagoguddannelse, fødselsdagsmenuen til næste lørdag, kanoturen nu på lørdag og tusind andre ting trænger sig foran søvnen.  Men heldigvis også en glæde over den fine gåtur, manden og jeg gik efter aftensmaden. Jeg opgav midlertidigt og stod op og stik imod alle falde- i-søvn råd,  tændte jeg mobilen for at læse lidt. Om lidt prøver jeg igen. Det er vist godt, jeg kun har et møde i morgen og ellers holder fri, så jeg kan sove lidt længere.

Tanker om livskvalitet og taknemmelighed.

Det regner i dag. Luften er fugtig af regndråber men lun, så morgenmaden blev alligevel indtaget udenfor.  Der er lidt søndagsstemning over dagen, selv om det kun er lørdag. Sådan en dag indbyder til at tænke tanker om livet.

At spise morgenmad udenfor, at gå ud i haven og plukke en buket ærteblomster, at køre en tur til Vesterhavet, at gå i biografen, at løbe en tur, at tage på Rosenfestival, at læse en bog, at sætte mig med stikketøjet, bage en kage eller tage billeder og vise frem på bloggen, er for mig en måde at skabe små gyldne og betydningsfulde øjeblikke i hverdagen. Øjeblikke, der indimellem koster noget, andre gange er ganske gratis.  Jeg er dermed aktiv medskaber af  min egen livskvalitet.

Ordet MIN er centralt. Den anden dag talte en kollega og jeg om livskvalitet. Er min livskvalitet højere fordi jeg har muligheden for at gøre de ting, jeg nævner eller er den det, fordi jeg gør det. Er andres livskvalitet mindre, hvis de ikke har samme muligheder. Skal jeg være taknemmelig for at jeg kan gå eller sågar løbe eller at jeg har mulighed for at køre en tur til Vesterhavet?  Skal jeg føle den taknemmelighed på baggrund af at der er mange, der ikke kan gøre det eller skal jeg føle den, fordi jeg så rent faktisk også bruger de muligheder jeg har og føler glæde ved det? Må jeg sigte efter mere livskvalitet? Skal jeg stille mig tilfreds?

Hvor mange i min gerneration hørte ikke vores forældre sige; Spis din mad. Tænk på de sultne børn i Afrika. Men det er jo ikke på den baggrund, vi skal spise op. Vi skal spise op, fordi vi er sultne, har lyst til maden og måske endda fordi vi har muligheden for ikke at spise op. På samme måde skal vi gøre de ting, vi har lyst til, inden for de muligheder vi har, fordi vi oplever, de giver os livskvalitet. Ikke fordi andre har defineret at fx en ferie uden en udenlandstur eller et besøg i et sommerland ikke er en " rigtig ferie med livskvalitet"
Da vores børn var små og jeg var under uddannelse, var der heller ikke så meget at gøre med. Vi forsøgte at skabe en familiekultur med andre slags gyldne øjeblikke og det giver da stof til eftertanke at begge, nu voksne børn siger, at ferien til Sverige med mange gratis naturoplevelser og ferien på Hillerød Camping i en lillebitte hytte er de ferier, de erindrer som de bedste.

Sammenligningen med andre mennesker vil nok altid være der, men jeg synes, det er vigtigt at vi som individer skaber vores egne gyldne øjeblikke og definerer vores livskvalitet udfra ud fra vores indre fornemmelse og ikke udfra hvad andre kan eller ikke kan. Vi må ikke resignere.( Jeg er klar over er ting, her i livet vi ikke kan ændre såsom sygdom, men hvordan vi mestrer sygdom er en anden problematik) Hvor om alting er;  det er vigtigt, vi bruger de muligheder, vi har og sætter os ud over alt det andet. Det kan du sagtens sige, tænker du måske. Du virker til at have dit på det tørre. Og ja det kan jeg måske, men det ændrer ikke ved at  jeg mener, vi har et stort ansvar for at skabe vores egen livskvalitet. Det er kvalitet i alle slags liv.

At jeg kan det se det;  Se, det er jeg taknemmelig for.

Broen

Der er noget med broer. Deres symbolske sprog og  alle metaforerne.
"At bygge bro imellem noget"
 "At brænde alle broer bag sig"
"Brigde over troubled water"
"Broen imellem himlen og helvede".
Det sværeste  i livet er at vide hvilke broer, man skal brænde og hvilke, man skal krydse, siger et ordsprog.
En bro signalerer  en overgang og en ny begyndelse, hvilket ofte bliver brugt filmisk. Det er fx næsten altid på en bro, at en (fange) udveksling sker.

Jeg har en kollega, som er bange for at køre over broer. Jeg er ikke bange for at køre over broer, men jeg bryder mig bestemt ikke om at gå på en bro, specielt hvis der ikke er et rækværk.
Jeg er dog fascineret af broer som et stykke ingeniørkunst med vandrette og lodrette linjer, som danner flotte grafiske mønstre, der gør sig godt på billeder.  Her omkring er Lillebæltsbroerne og Vejle Fjord broen, der gerne stiller op som modeller.

Hvordan har du det med broer?

Slow down, Mummy.

Der var en der delte et digt på Instagram, som rørte noget ved mig. Det er skrevet af R. Knight. Digtet kommer her.

Slow down Mummy

slow down mummy, there is no need to rush,

slow down mummy, what is all the fuss?

slow down mummy, make yourself a cup tea.
slow down mummy, come spend some time with me.

slow down mummy, let’s pull boots on for a walk,
let’s kick at piles of leaves, and smile and laugh and talk.
slow down mummy, you look ever so tired,
come sit and snuggle under the duvet, and rest with me a while.

slow down mummy, those dirty dishes can wait,
slow down mummy, let’s have some fun – bake a cake!
slow down mummy, I know you work a lot,
but sometimes mummy, it’s nice when you just stop.

sit with us a minute,
and listen to our day,
spend a cherished moment,
because our childhood won’t stay!

-R. Knight

Digtet rammer ind i de travle mødres hverdag, hvor mange ender skal nå sammen. Hvor der stilles krav om at gøre karriere og være den perfekte mor, der da lige bager en kage til forældremødet eller afholder fantastiske børnefødselsdage. Derudover skal vi også lige være en attraktiv kvinde for vores mand og en god datter, der hjælper sin gamle mor. Nogen hævder, der er gået inflation i stressbegrebet.  At der er signalværdi i at sige, man har travlt. At vi selv-iscenesætter travlhed. At dem der siger, de er stresset, bare har travlt, og at dem der virkelig rammes at stress, ikke selv har kunnet eller villet se, hvor det bar hen ad.  

Jeg er ikke ekspert i stress, men jeg tror det er vigtigt at skelne imellem sund og usund stress. Jeg tror også det er vigtigt at respektere, vi har forskellige grænser for hvornår belastningerne bliver for store. Det er kun én selv, der kan mærke, hvornår nok er nok. 

Nu har jeg ikke små børn mere og var så priviligeret at have en 30 timers stilling, da børnene var helt små. Så bortset fra, da jeg var studerende med små børn og tre forskellige jobs, så har der været nogenlunde ro på stressfronten herhjemme. Det er først i de seneste fem-otte år at summen af belastninger på de private, personlige og arbejdsmæssige fronter i perioder kan være for meget og jeg har lært mine tegn af kende. Når appetitten er for lille, trætheden stor, kvalmen min faste morgengæst eller jeg ikke kan sove om natten, så er det ved at være tid til at finde roen og sige nej til nogle opgaver. Det sidste er jeg ikke ret god til. Jeg vil gerne så meget og kan have en tendens til at synes, jeg skal være med til det hele. 

Nu er digtet " Slow down, Mummy"  skrevet fra et mindre barns synspunkt, men jeg synes, det rammer noget almengyldigt. At vi skal give os tid til de små ting. At vi ikke skal redde hele verden, men gøre noget for og med os selv og vores kære. At tiden er kostbar, men skal nydes.  At en " morfar" er okay.  At få ro på. At fordybe sig. Bare være til. 

Noget, jeg finder ro og fordybelse i, er at tage mit kamera over skulderen og gå en tur i naturen. En anden ting, er at gå i haven og pusle. Putte noget musik i ørerne, finde en pude og sætte mig på rumpen og hive ukrudt op. Det er afstressende og meditativt. Ikke at man kan se det i min have, men det er også ligemeget.  

Sådan en dag i haven tager jeg i dag. En gåtur med kameraet i en skøn natur vil også være godt. Vi får se.

Ønsker Jer alle en dejlig dag.

Du finder R. Knight blog og digtet her.  

Rosenvand.

Det første, jeg lavede af roserne, var rosenvand.
Opskriften er fra Nina Ewalds bog.

300 g rosenblade
2 l demineraliseret vand ( en liter koster 8 kr. Bilka)

Når man plukker bladene, kan man sagtens tage de fuldt udsprungne og dem der er lige ved at falde. De må bare ikke være visne. Du kan fryse rosenbladene, da det måske kan være svært at samle nok på en gang.
Jeg stødte mine rosenblade ganske let i morteren og puttede dem så i et stort syltetøjsglas. Glasset stilles mørkt og køligt, men ikke  i køleskab. Afhængig af farven på rosenbladene, farves vandet rødt. Lad bladene trække i to-tre dage, og filtrer så saften fra, Hældes på flasker og stilles i køleskab, hvor det kan holde sig et par uger. Kan også fryses for længere holdbarhed. Der kan man hælde saften i en bradepande, fryse det og så efterfølgende brække blokken i passende stykker. Så kan man tage den mængde op som man skal bruge. Rosenvand kan bruges som ingrediens i fx kager, rosévin og rosensukker, Eller bare til at sprede velduft.

Som I kan se, så blev mit rosenvand ikke så rødt, da jeg valgte at bruge både hvide, gule, pink og røde rosenblade, men duften fejler ikke noget.

Du kan se præsentationen af mine roser her.

Dråber.

 

dråber af regn
dråber af vækst
dråber af glæde
dråber af sorg
dråber af skal
dråber af vil
dråber af kan.
Dråber af dig
dråber af mig
dråber af kærlighed.

Dråber, der samler sig til livets fortælling.

Moonshoot eller lidt om månesyge

Der er den flotteste og skønneste fuldmåne for tiden. Jeg kunne ikke stå for muligheden for at skyde nogle billeder her sent torsdag aften, da jeg kom hjem fra job.

Jeg plejer ikke altid at opdage, der er fuldmåne, men når jeg nogle gange om natten drømmer urolige drømme, er det så sikkert som amen i kirken, at det er fuldmåne. Månesyge kalder man det, når man sover dårligt ved fuldmåne; man bliver påvirket af månens kræfter og er ude af balance. Tidligere troede man månens stråler kunne fremkalde sindssyge. Det engelske ord "lunatic" sindsyg, kommer af det latinske ord for måne, luna.

Der er dog ingen videnskabelige beviser for dette fænomen, men jeg tænker bare, når månens tyngdekraft kan trække i jorden og derved skabe tidevandet, så kan det vel også påvirke os mennesker i et eller andet omfang, for slet ikke at tale om varulven.

Hvor om alting er, så er fuldmånen skøn at skue.

 Nu vil jeg ønske dig godnat og håbed du drømmer dejlige drømme. Pas på varulven.

Frosten bed i græsset

Frosten i græsset bed,

forvandlede stråene til pinde af is

smukt så det ud.

 

Blomsterhovederne stråler på ny

klædt i rim,

de får en ny tid .

 

Kolde, men skønne at skue

de i den tidlige morgenstund

lokkede kameraet ud.

 

 

Solen synker nok så smukt.........

Solen synker nok så smukt
Komponist: Gebauer, J.C. Tekst: Gerson, Julius
Solen synker nok så smukt ned bag grønne linde og i uforstyrret flugt danser lette vinde. Kornet leget tit og skjul gynger sig i vover, vifter om den lille fugl som i gyngen sover. Solen synker ned i glans; rundt om bækkens kanter skyller vandet op en krans fuld af diamanter.

Da jeg kom hjem her til aften, var der et fantastisk lys ud over markerne. Lyset var gyldent og skabte smukke skygger og former i naturen.
Et dejligt syn. Bliver aldrig træt af at forvige dem med kameraet. Afprøver forskellige indstillinger og får vidt forskellige billeder.

Håber du havde mulighed for at nyde den smukke aftensol inden det sank ned i vest.

Silende sol.

Lysstråler over åbent vand.
Solen samler kræfter
bag de mørke skyer.
Snart er det mørke og grå
jaget på flugt.

Tankeknips

Gå ikke foran mig. Måske vil jeg ikke følge dig.
Gå ikke bag ved mig. Måske vil jeg ikke føre an.
Gå bare ved siden af mig og vær min ven.
                                                                                          Albert Camus

Dette indlæg er første tankeknips i en serie, hvor jeg forsøger at knytte ord og billeder sammen på en kunstnerisk måde ( ved godt, nogen tænker, nu har hun udviklet et grandiost ego, men hun har da lov at forsøge)  Skriv gerne hvad du synes om ideen og udtrykket.