mandag den 8. december 2014

8. december. Nisserier i kasser.


Rundt omkring på websider med indretning og trendy julepynt ses sjældent nisser i rå mængder.  Og er de der, så er det ofte børnenes kreationer, som mødre gerne vil have stående fremme. Hvis det da ikke er Kay Boysen julemand, som vist er ret trendy i år.
Jeg har nisser fremme. Her er trenden også gået henimod at de nisser der er her, betyder noget for familien eller vi synes,  de er noget særligt. De står dog ikke alle vegne, men er grupperet her i en lille kassereol, bygget af kasser købt hos Tina Dalbøge i hendes shop. De fåes i sæt af tre forskellige størrelser og det her er den mindste. Jeg har tidligere haft en hel væg med kasserne, men efter at stuen er malet, har jeg valgt kun at hænge 6 styk af de mindste op. De er sat sammen bag på med smal liste i hver side og hængt op i metalophæng.



Nissen, øverst til venstre og i midten til højre stammer fra min mor og da hun ikke er mere, skal de bestemt være her. Hoptimist nissen og nissedamen nederst til højre har manden givet mig, henholdvis sidste år og for 28 år siden. De andre er gamle nisser jeg har fundet i genbrugsbutikker.  Glasjuletræet med pynt har jeg købt i Rema i år. Jeg synes det var så fint.
Har I nisser stående fremme? Eller er nisser bare bandlyst i Jeres indretning?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar