onsdag den 3. december 2014

3. december. Brombærmandler


Dagens juleidé eller retter julegodte er brombærmandler. Da jeg var på BogForum var der en økologisk chokoladeforhandler, der solgte lakridsmandler og hindbærmandler. Lakridsmandler har jeg smagt og selv lavet mange gange, men jeg havde ikke prøvet hindbærmandler før. De smagte rigtig godt. Det lidt syrlige fra bærpulveret sammen med mandlens lidt bitre smag og sødmen fra den hvide chokolade, passer rigtig godt sammen. Nu havde jeg ikke lige hindbærpulver hjemme. I stedet brugte jeg brombærpulver. Begge dele kan man ofte købe i fx Netto og Rema.

Opskriften får du her. Det er en lille portion, som kan ganges op som man nu synes.
50 gram mandler
50 g hvid chokolade
hindbær eller brombærpulver

Rist mandlerne på panden. Lad dem stå lidt på varmen imens den hvide chokolade smelter. Put mandlerne i den smeltede chokolade. Rør godt rundt så chokoladen fordeles på mandlerne
Læg dem op på bagepapir. Skil dem ad så de ligger enkeltvis. Lad dem køle lidt af inden pulveret drysses over. Når de er helt kolde, men chokoladen ikke er helt stivnet endnu puttes de i et beholder med låg, godt med ekstra bærpulver. Ryst den jævnligt, så mandlerne forbliver adskilte.
Lad chokoladen stivne helt. Nyd mandlerne til en god kop kaffe eller bare som snack i tide og utide.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar