mandag den 18. juni 2012

Rosenflor


Nu blomstrer de roser som ikke blev klippet så hårdt i foråret. Jeg har flest historiske roser, et par engelske roser og endelige nogle af de nyere danske sorter.

Louise Odier



Rhapsody in blue.


Jeg har et par roser, som ligner hinanden ret meget. Gertrud Jekyll og Rose de Recht. I begyndelsen havde jeg mærkater på, men tænkte, jeg sagtens kunne se forskel på dem, men det kan jeg så ikke alligevel.
I mit rosenbed har jeg skovjordbær som bunddække. Deres rødder ligger meget højt, så jeg kan nemt hive dem op, hvis roserne lige skal have lidt luft. Derudover har jeg formklippede buksbom og lavendel i bedet.

Jeg har også fem forskellige slyng/klatreroser.  men alle bortset fra een måtte klippes hårdt ned pga frosten, så de starter forfra. Denne ene er til gengæld tæt besat med knopper, så en eksplosion venter om en uges tid, tror jeg.

I bedet vokser der også en enkelt valmue, som jeg værner om.





I staudebedet har jeg store partier af løvehale. En majestætisk høj blomst, som gør sig godt alene i en vase. Jeg er gået fra at have mindre partier af mange stauder til at have store partier af få stauder, altså bl.a. løvehale og løvefod.


Til at give kontrast har jeg denne blå, som jeg kalder vuggeblomst, samt storkenæb i blå/lilla farver.



Kunne ikke dy mig for at lege lidt med blomsterbillederne. Rosen er konverteret til farveblyant. Valmuen gjort sort/hvid for at få et grafisk udtryk og så i water- colour stil. Hvad synes I? Er det synd og skam at gøre sådan noget ved billeder?

PS: Vist godt, jeg kom i haven i formiddags. I skrivende stund styrtregner det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar