Ikke langt fra, hvor jeg bor, ligger
der et sted, der næsten er hemmeligt. Så hemmeligt at man kun kan finde det,
hvis man tilfældigt falder over det eller nogen fortæller om det og det er så
det, jeg vil gøre her.
Stedet er Arnes legeplads. Og hvem er så Arne? Arne er en pensioneret tømrer, der for 10 år siden begyndte at bygge en lille aktivitetslegeplads på sin grund, som alle og enhver frit kunne benytte.
Hvad kan man så prøve der? Jo, se
bare her.
I begyndelsen var der ikke så mange
og det gik primært ud på at få en ring fri. Så kunne man lige gå hen til
Arnes hus og var han hjemme, byttede han ringen for en sodavand. Mine egne børn
har drukket en del sodavand hos Arne.
Siden hen er pladsen blevet udvidet
med mange flere puslerier, en kuglebane og mange små spil for alle aldre
ligesom der også kom et bord og bænke sæt til, så man kunne nyde sin medbragte
mad.
Her gælder det om at holde tungen lige i munden og få kuglen i pointgivende huller. |
Nyeste legeting; en flødebollemaskine. |
Arne er et positivt menneske og har skåret mange små budskaber ud, der står rundt i landskabet. |
Der findes også en geo-catching skat
i nærheden. For at finde den skal du bruge nogle koordinater, og dem får du
her.
N 55° 32.0 ( A/2 ) - 27,5
E 009° 35.0 ( A/2 ) + 3,5
E 009° 35.0 ( A/2 ) + 3,5
Arne fortæller, der i løbet af en
sæson kommer der imellem 700-800 besøgende. Det største antal besøgende, han har
haft er 1300. På pladsen er der en gæstebog, man kan skrive i og lande fra
verden er repræsenteret, fortæller Arne videre.
Arne i sin gode lænestol i pavilonnen. |
Ikke langt fra pladsen har Arne sin
pavillon, hvor han har alle sine fine ting udstillet, både dem han selv har
kreeret og dem han har samlet fra hele verden. Der er simpelthen så meget at
kigge på. En rigtig lille hule. Er Arne hjemme eller aftaler du det i forvejen,
lukker han gerne op og viser frem og fortæller.
Arne fortalte, der lige havde været
en familie på besøg, hvor tre generationer var repræsenteret. En pige på 8 år
havde skrevet et lille brev til ham hvori hun spurgte om hun måtte holde sin
fødselsdag hos Arne. Det måtte hun da gerne og Arne dækkede op. Han synes det
er så hyggeligt at få besøg.
I morgen går vi rigtig på besøg i Arnes pavillon, så følg med.
I morgen går vi rigtig på besøg i Arnes pavillon, så følg med.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlethvor findes denne legeplads henne
SvarSletHej Tina. Pladsen findes på Holmemarksvej, 7000 Fredericia, i nærheden af nr 42.
Slet