På
vej hjem fra Grenå kørte vi forbi Sostrup Slot. Stedet spiller en stor rolle i
Elsebeth Egholms bog. Det er her det først mord begås, og det er her
hovedpersonen Peter arbejder med at restaurere bygningerne. Slottet er i dag et
refugium og kloster for Cistercienserordenen og hedder Maria Hjerte Abbedi. Peter bliver under arbejdet gode venner med
søster Beatrice og Melissa, en ung pige, som har søgt tilflugt i klostret. Det
viser sig, da Peter undersøger Mellisas baggrund, at hun har en militant, ivrig
samfundsdebatør og blogger som mor, og moderens fortid får konsekvenser for
Melissa og en række andre unge mennesker.
Cistercienserordenen
kom til Danmark i 1144 ved ærkebiskop Eskils hjælp. Ordenen er kendt for sin
tonekunst, arkitektur og landbrudsudviklere. I Danmark har Maria Hjerte Abbedi fået en hård
medfart de seneste år. Det kan du læse om her.
Sostrup
Slotspark er åben for publikum og der er vist enkelte rundvisninger. Slottet er
fra 1300 tallet og har haft en omtumlet tilværelse. Det var i mange år i familien
Skeels eje. I perioder har slottet tilhørt staten ligesom jeg har fundet
oplysninger om, at det har skiftet hænder som betaling for en spillegæld. I
1946 blev det brugt som flygtningelejr.
Parken
er fredfyldt og dejlig grøn, ikke slikket, men heller ikke i forfald. Jeg blev
lidt grebet af stemningen og kan godt forstå Elsebeth Egholm er fascineret af
stedet og har brugt det som location til sin bog.
I
bogen fremstilles nonnerne sympatisk og beskrivelserne af slottet og
omgivelserne fremstår ret malende og livagtige. Kommer du forbi disse kanter,
er det bestemt et besøg værd. På en eller anden måde er jeg glad for, jeg ikke
kendte historierne og de sager, der verserer om Maria Hjerte Abbedi, for det
havde nok farvet min oplevelse. Endelig skal vi jo huske på, at sagerne ikke,
så vidt jeg kan finde, er afgjort endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar