søndag den 13. december 2015

13. december. Buksbomkrans på renseribøjle.


I dag, 3. søndag i advent får I endnu en krans. Kransen er bundet med buksbom på en renseribøjle. Bøjlen er trukket ud og dernæst formet til en cirkel. Cirklen bliver ikke helt rund, men det synes jeg ikke gør noget. Hvordan du binder buksbom på kransen eller hvordan du binder tynde kranse i det hele taget, fortæller Lars Jon på glimrende vis i programmet Nordisk Jul på DK4. Det kan streames lige her.
Lars Jon skaber nogle fine elegante ting. Jeg har hans bog " Nordisk Jul" og den kan bestemt anbefales.


Inden du binder dit grønt på bøjlen trækkes selve krogen ud, og bøjes opad, så du kan sætte en lysholder på clips fast. Jeg valgte at binde buksbom på, så enderne mødes nede ved lyset.


Voila, en skøn enkel krans med lys, som kan hænges op på et skab, en dør eller på væggen.
Jeg ønsker dig en dejlig 3. søndag i advent.

2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin ! Tak for at dele denne skønne krans med lys og det hele :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Miri. Og velbekomme. Jeg er glad for din kommentar.

      Slet