tirsdag den 1. december 2015

1. December og vi tænder kalenderlyset.


Så blev det december, vi tænder kalenderlyset og blænder op for alle de små og store juleglæder og ideer. Jeg stiler efter at vise en idé hver dag som forhåbentllig kan inspirere og sætte gang i din kreativitet. Noget har jeg selv fundet på, andet er jeg selv blevet inspireret til. Noget er hurtigt og nemt, andet vil være lidt mere tidskrævende. Jeg håber du vil følge med, blive inspireret og måske dele dine ideer på bloggens facebookside.
 



Denne dekoration er hurtig at lave, så har du endnu ikke fået gang i kalenderlyset, kan det sagtens nåes endnu. Du skal bruge:
En bakke eller et fad.
Et kalenderlys
Pudemos fra skoven, haven, parken eller supermarkedet
En af dine skatte fra julekassen, Husk det skal kunne tåle at blive fugtigt. Jeg valgte et glasjuletræ, jeg købte i Rema sidste år.
Nogle paddehætte.
En beholder til en lille blomst. Blomsten kan være en julestjerne, en hyacint, en rød brændende kærlighed eller måske et stilk amarylis. Min beholder er et kohorn, vi engang købte på Ribe Vikingemarked. Måske du har en fin lille krukke, en barnesko, der kan fores med plastic, en fin gammel kop eller en glaskugle med stort hul,
Prøv at få lidt forskellige højder på dekorationen og placerer tingene så de er indbyrdes harmonisk. Ikke symmetrisk eller på række, men mere så de " taler til hinanden".
Prøv dig frem indtil du er tilfreds.
Placer så pudemosset til bakkens bund er næsten dækket.
Sæt tilsidst paddehættene i. Det kan også være små glaskugler, små kogler eller tørrede blomsterhoveder.

Voila. Et styk fin kalenderlysdekoration på ingen tid.
God fornøjelse og glædelig 1. december.

3 kommentarer:

  1. Så fin! Her har Luna stået for kalenderdekorationen ovre i børnehaven til bedsteforældredag, men til næste år skal vi være kreative herhjemme - så dejligt med inspiration :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Karina. Børnenes kreationer kan nu også være skønne og ikke to er ens. :)

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet