lørdag den 19. september 2015

Roser i dåse




I sidste weekend var vi i Bilka. Der faldt jeg over en skøn grøn spraymaling. Da der så også var billige bundteroser, der var tæt på sidste salgsdato, var der ikke langt fra tanke til handling. Hjem og finde en dåse, spraye den 4 gange, vandtrukket oasis i og så fylde den godt op med de billige roser. Roserne skal klippes så korte at låget kan komme på. Det har en god effekt. Husk nu når du sprayer at flere tynde lag bliver pænere end få tykke.
Jeg brugte  ca. 40 roser, men da hvert bundt kun kostede en flad femmer, var det rimelig billigt. Her fem dage efter, er roserne begyndt at tørre, og så får de et helt andet udtryk.
De her roser har små hoveder og derfor skal der bruges flere. Man kan også supplerer med grønt ind imellem roserne.
Jeg synes den kunne være fin som en værtindegave og dåsen kan jo bagefter bruges til opbevaring. Har du en fin dåse, så kan du jo undlade at spraymale den.
Jeg tænker at fx påskeliljer kunne være fine til påske, kogler eller julestjerner til jul eller hvad med flotte dahlia.

1 kommentar: