Skovmærketur, likør og lidt om Valborgaften.

I aften, den 30. april er det Valborgaften. Navnet henviser til den engelske nonne Sankt Walpurga, som døde i 779.  Aftenen før den. 1. maj, blev tidligere fejret som en forårsfest, hvor man dansede og tændte bål, de såkaldte Valborgblus.  Det var særligt de unges aften, og  de uddelte "gadelarm" dvs den aften parrede de unge mennesker i byen sig og den partner man fik tildelt, var ens " gadelarm" resten af året. 

På Valborgaften var heksene også særligt aktive. Så aktive at de tissede på skovmærkerne, der vokser vildt i skoven.  Derfor siges det, man skal plukke skovmærkerne inden Valborgaften. Når man som os, gerne vil bruge skovmærkerne til likør og is, dur det jo ikke at heksene når at tisse på dem, så vi tog i skoven her i eftermiddag og plukkede et par håndfulde. 

Det er dog mere sandt at der er flest duftstoffer i skovmærkerne inden de blomstrer, men at de sagtens kan bruges hen til juni måned. Skovmærker er også velegnede til tørring, da duften koncentreres ved tørring. Man bandt kranse af skovmærkerne og lagde dem i linnedskuffen. Kranse og buketter blev også hængt op i stuen og var der fugtigt vejr i vente, udsendte de en kraftigere duft. Skovmærker hedder Galium Odoratum, dvs den, der dufter. Et rammende navn. Hele bilen duftede af skovmærker, da vi kørte hjem.

Vi ville bruge skovmærkerne til at sætte en likør over at trække og til at infuserer piskefløde, som vi skal bruge til skovmærke-is på lørdag.

Likøren er sat over med 70 cl vodka, 1 ½ dl sukker og en god håndfuld skovmærker. Vores var superfriske og helt spæde og sprøde, så hele stilken, blade og blomster i knop kom ned i glasset. Likøren bliver helt friskgrøn. Der skal ikke så mange dages trækketid til, så hold øje med likøren og smag lidt på den. Opbevar den mørkt, ellers mister den sin friske grønne farve.

Skovmærke-infused piskefløde er blot fløde, hvori skovmærker trækker i et par dage eller tre, hvorefter fløden kan bruges til is, panna cotta eller hvor man synes, skovmærkesmagen er interessant.

Smagen er ret intens. Den indeholder stoffet kumarin som ikke må indtages i store mængder. Kanel indeholder samme stof. Anbefalingen er 7 g frisk skovmærke for en person på 70 kg pr dag . Oplysningen er hermed givet videre.

Jeg har dog ingen betænkeligheder ved at drikke et glas skovmærkelikør i ny og næ og som sagt spise skovmærkeis på lørdag.