lørdag den 14. februar 2015

Vintergæk er brudt af mulden....





Vintergæk er brudt af mulden,
       brudt af mulden,
kækt erantis trodser kulden.
Spurven solforrykt i sind
tjipper i en nøgen lind.
Solet smiler husfacader
gennem lange, lyse gader.

Johannes V Jensen skrev i 1926 digtet " TIdlig Vår". Ovenstående er første vers i det livsbekræftende digt, som er i Højskolesangbogen. 
Selv om solen ikke var så meget fremme den anden dag, hvor jeg var ude med kameraet og skyde lidt forår, så følte jeg alligevel et varsel om Vår og lysere tider. Det spirer og gror derude. 
Jeg fangede erantis og vintergæk med makroobjektivet. Ville gerne have haft lidt mere lys, så jeg kunne have øget lukketiden og dermed mere øget skarphed, men der kom da noget fint ud af det alligevel.






Jeg plukkede erantis og vintergækker med ind og eksperimenterede lidt indenfor. 






Vidste du at vintergækker hedder snowdrops på engelsk, snödropper på svensk og snøklokker på norsk mens erantis i følge danskeblomster.dk på engelsk hedder Winter Aconite, på svensk WIntergäck og på norsk vInterblom.


Efter at have brugt blomsterne som modeller, blev de sat i mine fineste krystalvaser og pynter nu på bordet i et par dage. 

3 kommentarer:

  1. Så smukt. Du tager virkelig dejlige billeder!
    God lørdag fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have, Lisbet. 😊 Ønsker også dig en rigtig god lørdag.

      Slet
  2. Så smukt. Du tager virkelig dejlige billeder!
    God lørdag fra Lisbet

    SvarSlet