Stilhed.

Der har været stille på bloggen i denne uge. Vi har igen taget livtag med livets store følelser, idet endnu en af vores kære gik bort. Den slags maner til en form for eftertanke, lange samtaler og erindringer. Det er lidt hårdt, for det er jo ikke så længe siden, vi var der sidst.

Der er grønt derude i haven og den vi nu også savner, ville have sagt, "Der er grøde i det", og jeg ville have spurgt, " Vil du have en buket med hjem" hvortil hun ville have svaret, " Ja, det vil jeg da meget gerne" og hun havde sat sig på havebænken og set mig plukke en buket. Nu må jeg plukke buketter til hende og sætte dem på kirkegården.

Min egen mor, som døde i vinter, ville have spurgt " Har du fået plantet til i drivhuset, lille Karinpige" og jeg ville have svaret " Nej, ikke endnu mor, men jeg gør det her i weekenden"  Og hun ville hver gang, hun kom på besøg, være gået op i drivhuset og set, hvor store tomat og agurkplanterne var blevet og om vindruerne var klar til at spise.

Haven maner minderne frem og  jeg sender dem, der ikke er her mere, en kærlig tanke.

Ære være deres minde.