mandag den 20. maj 2013

Mosters have.

I går Pinsesøndag var vi ude at spise hos min moster og onkel. Min moster er 87 og still going strong, sådan næsten i hvert fald. Hun viste os stolt sin have på vel en 700 kvadratemeter, som hun lige have været igennem, inkl.. en urtehave, som var tilsået og det hele.  Hun har fået konstateret muskelgigt, men er nu i behandling og havde således genfundet kræfterne til havearbejdet. Ret imponerende, hvis du spørger mig. Jeg har tilbragt mange barndomsomre hos min moster og onkel først i Ribe og senere i Skærbæk ved Fredericia. Vi talte lidt om gamle dage og vi aftalte faktisk at min moster og jeg kører på en slags mindetur til Ribe til sommer. Det var længe siden, hun havde været der, sagde hun. Hun bryder sig ikke om at køre så langt i bil, men har ellers lige fået fornyet sit kørekort. Tror jeg en dag, for alvor, vil portrættere min moster i ord og billeder, for hun er og har altid været noget af et livsstykke, der har bidraget aktivt til lokalsamfundet, hvor end hun har befundet sig.

I hendes have var der en slyngplante, som jeg ikke lige har set før.




Jeg synes, det ligner en klematis, men det mener min moster ikke, det er. Selve blomsten er på størrelse med en tokrone, men de bliver store, når de er helt udsprungne.  Hvis nogen af Jer kender den, må I rigtig gerne skrive en kommentar.


I haven var også den skønnest klynge med Kærmindesøster. Den tror jeg altså, jeg skal have fat i til havens skyggefulde steder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar