Jeg har meldt mig til dette foredrag, Slip slikket.
I beskrivelsen står der:
Få ægte nydelse i stedet for noget der ligner!
- Har du svært ved at lade slikket stå?
- Trøstespiser du, selvom du ved, det er dumt?
- Falder du i, hver gang du bestemmer dig for, at nu er det slut med slik og søde sager?
- Starter du på en “frisk” hver mandag eller hver den 1.?
- Forhindrer slikket dig i at tabe de sidste 5 kg?
- Har du et had/kærlighedsforhold til slik og søde sager?
- Skammer du dig over de store mængder slik, du indtager?
- Synes du bare, at slik smager så godt, selv om du ved, det er usundt og fyldt med tilsætningstoffer?
- Når du har spist slik, ønsker du så, at du havde ladet være?
- Føler en del af dig, at du burde lade være; men er der en anden del, som bare liiiige skal have lidt (der så bliver til hele posen eller hele pladen?)
Jeg kan desværre sige ja til meget af det. :-( Ikke fordi jeg slår mig selv oven i hovedet, men alligevel. Jeg vil gerne have ægte nydelse i stedet for bare bevidstløst at køre en pose slik ind, fx på en aftenvagt, hvor jeg sidder ved computeren og ordner det sidste skrivearbejde. Så kan du jo bare lade være med at købe en pose slik, kunne man indvende! Og ja, det kunne jeg, men hullet i maven og uroen i kroppen er der jo stadigvæk.
Samtidig kan jeg jo se, at vægtkurven med alderen stiger lige så stille og det er jeg ikke så vild med. Jeg spiser egentlig sundt nok til måltiderne, men ødelægger så det hele med mit sukker og slik indtag.
Sååhh jeg har store forventninger til foredraget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar