lørdag den 23. marts 2013

Mit eget kreative værksted.

Manden har ferie. Ferie for bl.a. at skulle gå i gang med et byggeprojekt til mig. Jeg har nemlig investeret i sådan et her:

Et lille hus på 9 kvadratmeter, der skal blive helt mit eget lille sted. Jeg drømmer om fotostudio,  et kreativt bord, store moodboards, en seng og en god stol til at sidde og læse og drømme i, hylder med kreativ orden til at alle mine materialer og masser af lys. Puha, begræsningens kunst bliver vist en kunst.

Desværre driller vejret, men så har jeg jo lidt længere tid til at surfe rundt og finde inspiration til indretning, som jeg kan pinne til mit inspirationsboard på Pinterest. Jeg hedder Karin Laursen. hvis du skulle have lyst til at følge mig der.

Vi var i Ikea i Odense idag. Fandt tre metalskabe til opbevaring.
Billedet er lånt hos Ikea.

Og så har jeg fået det tip, at bruge hvide mørklægninggardiner som fotobaggrund. Jeg fandt et på 2.00 x 1.95 meter samt et til det mindre vindue og til døren. De kom også med hjem. På den måde får de enkelte ting flere funktioner.

Jeg tænker også, jeg vil have en palleseng a la denne:

Billedet er lånt her
Jeg glæder mig så meget til at indrette mit lille værksted, men først skal det bygges, males, og isoleres, så jeg også kan være der om vinteren med en lille kamin tændt. Det bliver så godt.

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor er det bare fedt!! Super nice ide :D

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Kit, jeg kan næsten ikke vente til det står klar til at indrette, så sol og varme kom nu og smelt den sne og varm jorden op, så manden kan komme igang.
      Forresten idag, er der en smart briks på hjul i Jyllandsposten. Den kunne også være lækker til mit lille sted.
      Tak for din kommentar.

      Slet