søndag den 14. februar 2016

Søndagsblues? Ikke her, ikke i dag.



Kender I den?
Den følelse, en søndagsblues, kan give. En søndag, hvor følelsen af at weekenden forsvandt hurtigere end den kom. En slags minisøndagsdepression, hvor energien til en ny uge bare ikke vil indfinde sig. Hvor de triste og negative tanker får for meget plads. Sådan kan jeg godt have det. Oftere før end nu

BARE IKKE I DAG. :-)

I dag sidder der en helt anden følelse i mig.
Følelsen af en stille, stressfri søndag, der bare gav så meget mere end den tog.


En søndag i tosomhed med god tid.
En søndag med en ny hundeven, der har sendt os ud i den friske luft.
En søndag med sofatid, strik og fordybelse i en ny krimi.
En søndag med vildsvinekølle og is til dessert.
En søndag der sidder i kroppen på den gode måde.
En søndag, der giver lyst og energi til en ny uge.

Jeg er fan.

3 kommentarer:

  1. Hej Karin.

    Nej, søndagsblues er faktisk ikke noget, jeg kender til. Men jeg kunne godt bruge sådan en søndag (eller flere for den sags skyld :-)) der genererer overskud, for det gør mine søndage sjældent.

    Sig mig, hvordan skal jeg forstå "hundeven"? Har I fået hund/hundehvalp? I så fald vis frem, vis frem :-)
    Kh. Bella

    SvarSlet
    Svar
    1. Bella, du må finde ud af hvad der kan give dig overskud på en søndag, for det er altså dejligt. :-) Vi har ikke fået hund, men vi passer en hund for en familie, der er på vinterferie. Vi har tidligere haft en islandsk fårehund, der blev aflivet for 4 år siden. Hun blev 14 år. Manden vil gerne have hund igen, så da jeg sagde ja til at passe hund, var den med lumske bagtanke at han måske kunne se, at det passer ikke lige nu, set i lyset af det, vi gerne vil foretage os i livet pt. Jeg viser billeder af den i morgen. Den er så fin.

      Slet
    2. Jeg har lige læst dit indlæg om Ziggie -- hvor er hun sød :-)
      Vi har ikke hund, for det er vores arbejdsliv for travle til og med for mange tjenesterejser. Men jeg drømmer også om en hund eller en kat (selv om at det ikke kan sammenlignes), når vi engang går på pension.
      Mht. overskud på en søndag, så er perlesyning, kreative sysler, godt selskab, solskin og oplevelser af den gode slags alle sammen eksempler på søndagsoverskudsgivende situationer :-) Og de sker også tit :-) Men jeg har sjældent en hel søndag, som jeg bare kan gøre med hvad jeg vil -- inkl. gøre ingenting. Omvendt så glæder jeg mig også over de travle søndage, for når de er effektive, bliver den kommende uge nemmere :-)

      Slet