Jeg har været på kirkegården med denne krans. I dag er det tre år siden min mor døde.
Mosset er bundet på en halmkrans. De bøjelige tulipaner er bundet på i grupper af tre således at enderne på stilkene dækkes af næste gruppe. Jeg har bundet forsigtigt med myrtetråd og løftet blade og stilke så de ikke blev klemt i stykker.
Enkelt og fint, synes jeg.
På kirkegården tændte jeg også lys og filosoferede over at der allerede er gået tre år. En evighed og alligevel kun et øjeblik.
Det er en smuk og enkel krans. Sorg og tab er svære størrelser, og det er godt at stoppe op og mindes og mærke efter. Man bliver på en eller anden måde bedre til at værdsætte. Kh. Bella
SvarSletTak for din kommentar, Bella. Du har så meget ret. :-)
SvarSlet