søndag den 14. februar 2016

Forårskrans





Den grove vinterkrans har måttet vige pladsen for en lettere forårskrans.

Jeg har flettet tynde grene af troldhasssel på en metalring. De blev lige fæstnet enkelte steder med en tynd ståltråd, også kaldet myrtetråd.
Påskeliljer i blomst, men med løget, renset for jord, er flettet/bundet forsigtigt på. Ligeså erantis. Nogle af erantiserne har fået lidt mos som beskyttelse, da de ikke som sådan har et løg. Dernæst er blomsterhoveder fra en hyacint trukket på en tynd sølvtråd og snoet rundt om kransen. Buk et lille øje i hver ende af tråden, så hovederne ikke falder af. Til sidst fæstes en ophængsløkke og kransen hænges op på yderdøren. Den kan fint holde sig en lille uges tid eller mere, afhængig af vejret. På billederne er kransen tre dage gammel.

Jeg synes den er fin i al sin enkelhed. Den kunne bruges som forårspynt på kirkegården.  Formen på kransen kan ændres til fx et kors, men bindes efter samme fremgangsmåde.




4 kommentarer:

  1. Ja, den er fin i al sin enkelhed og en skøn forårsbebuder :-)
    Tak for tips, tricks og forklaring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bella. Jeg elsker dekorationer og kranse, der ikke kræver så meget.

      Slet
    2. Hæ-hæ, det kan godt være at du ikke synes, at din krans ikke kræver så meget, men det er fordi du ved hvordan. Jeg er meget imponeret, og kan ikke gøre dig kunsten efter :-)

      Slet
    3. Det er selvfølgelig rigtig nok Bella. :-) Spring ud i det, så er jeg sikker på, du også kan få lavet en fin krans med få enkle materialer.

      Slet