fredag den 12. september 2014

Man må sno sig, sagde snogen og..........

og det gjorde vi så, ned og op af Himmelbjerget. 

Den anden dag spurgte jeg manden om han ikke kunne tage en halv fridag. Jo, det kunne han da godt og så kørte vi til Himmelbjerget og gik en tur. Bagefter kørte vi til Silkeborg og drak kaffe og til sidst til Ikea i Århus for at kigge på køkkendrømme. Vi havde en skøn eftermiddag/aften. Så dejligt, spontant at tage på tur en ganske almindelig sensommersolskinshverdag










Der er så smukt omkring Himmelbjerget. Da jeg var barn, var vi på Himmelbjerget med skolen og jeg husker, hvordan vi drillede hinanden med at der var hugorme. Jeg har siden været der flere gange, men ikke mødt nogen hugorme. Meen denne gang, mødte vi en ret lang snog, som lå lige midt på stien. Den havde tydeligvis fortæret et eller andet, for den havde en kæmpebule midt på den omkring en meter lange krop.
Jeg fandt mit makoobjektiv frem og tog nogle billeder af den. Det krævede lidt mod og jeg var ret langt ude af min comfort-zone, men jeg fik nogle fine billeder. Den lugtede tydeligvis efter mig med dens kløvede tunge, og dens øjne var ret stirrende. Efter at have spillet model, gled den lige så stille ind i lyngen og krøllede sig sammen for at fordøje sit måltid.






Den ser lidt frygtindgydende ud. Jeg har googlet mig frem til at det sandsynligvis er en frø, den har spist. At frøen glider hel ned i dens mavesæk og fordøjes ved hjælp af mavevæsken. At snogen er fredet. At hunnen kan blive op til 130 cm lang. At den parrer sig ved at hannen og hunnen hænger sammen i flere timer. At den er ufarlig, selv om den godt kan finde på at hugge og også sprøjte med noget ildelugtende analvæske, hvis den føler sig truet. Så blev jeg så klog.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar