torsdag den 15. august 2013

En forskrækkelse eller hvordan en markbrand kan minde os om tilværelsens skrøbelighed.

 

Jeg skulle egentlig have stået og strøget servietter og gjort andre forberedelser til sølvbryllupsfesten på lørdag, men en markbrand lige uden for vinduerne, satte en stopper for den beskæftigelse. Jeg var lige kommet hjem og ser pludselig ud af vinduet at det brænder og tænker, det er dog lige godt meget, ham bonden får brændt af, indtil det går op for mig, at han jo da slet ikke har høstet endnu. Jeg får ringet 112 og de kommer forbavsende hurtigt. Mellem 7 og 10 min, så var den første brandbil her og inden dag var indsatslederen kommet. Kornet var høstmoden og tørt, så det gik rasende hurtigt, så var hele marken i flammer. Til vores held, havde bonden høstet to runder i aftes. De to runder har nok reddet vores hus, for de gjorde, at ilden kun fik fat i noget af hegnet og ikke nåede helt ind til træterrassen eller brændeskuret. Men det var godt nok tæt på.
Nu er det ikke fordi, jeg sådan plejer at fotograferer ulykker eller katastrofer, men kameraet, kassen med personlige papire, pung og computer, var noget af det, vi hurtigt fandt frem og tog med os ud,  så da brandvæsenet var kommet og den umiddelbare fare for vores hus var drevet over, kunne jeg jo ligeså godt tage nogle billeder.
 












Brandvæsenet var her et par timer, Mand og søn fik et par branddaskere og hjalp til med at slukke de små steder, det flammede op.  Et godt stykke tid efter kørte brandmændene rundt og efterslukkede, for at være på den sikre side. Naboens stråtækte udhus fik et ordentlig læs vand. Alt udenfor og i udestuen, hvor døren stod åben, er dækket af et fint lag aske, og her lugter af røg, men det er da det mindste af det. Jeg er bare glad for huset er intakt. Familien, der ejer marken har været her for at fortælle at det muligvis er et halmfyr på en anden gård, der har sendt en gnist op, der så har antændt marken.

Puha en forskrækkelse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar