Jeg plukker anemoner i november.......

Jeg plukker anemoner i november.

 Der er folk, der siger idet de rynker panden

vint´ren er så dyster og så svær.

Men når lykken fylder hjertet helt til randen

ser man livet i et forårsskær.

Jeg plukker anemoner i november

og kviste af den lysegrønne lind,

jeg hører gøgen kukke i december,

og glade lærker synger våren ind

I luften er der duft af hyacinter

og solen skinner så det er en lyst.

Man glemmer ganske simpelt det er vinter

når man har lykkens forår i sit bryst.

Så er det det samme om vinterregnen siver,

eller sneen dækker mark og jord.

Den, der er forelsket, ser de hvide driver,

som det første forårs blomsterflor.

Jeg plukker anemoner i november..

Hør det allesammen, lad kærligheden råde,

følg dens lyse kalden, hvis I kan!

En forelsket pige er af lykkens nåde,

dronning i sit eget drømmeland.

Jeg plukker anemoner i november.

 
Igår, på den sidste dag i oktober, fandt vi denne blomstrende anemone i Sønderskoven i Vejle.  Den er gået helt fejl af årstiden, men måske er den "forelsket", ligesom personen i ovenstående tekst. Den må have følt lyset. Teksten stammer fra radiokabareten "Te med Olivia', 1944 og er skrevet af Ella Heiberg. 

Dagen var fuld af sol, både udenpå og indeni, så jeg kan nemt identificere mig med følelsen i teksten. 

Når livslyst, glæde og natur fylder på den gode måde.

Jeg har tænkt på hvorfor bloggen ikke fylder så meget i min bevidsthed.  Eller facebook og instagram. Alle steder kigger jeg, men deler ikke så meget som tidligere, hverken af billeder eller ord.

Tankerne har ført frem til at det sandsynligvis handler om at behovet for at række ud til og i verden på den måde, ikke er så stort. Jeg rækker ind ad. Ind i mit eget liv sammen med kæresten. Og sammen med ham, rækker jeg ud i verden. Vi oplever naturen, tager til koncerter, ser film i biografen, besøger storbyen og nyder hinanden. Behovet for at dele det er bare ikke så stort.
Min kreativitet og behovet for at udtrykke den, er der stadig. Den kommer for det meste til udtryk i fotos. En interesse, jeg deler med kæresten. Og i dag har jeg lyst til at dele nogle billeder fra den seneste tid. Og en anden dag, vil jeg fortælle om vores sommerferie, en skøn naturkanontur i Jylland, som har lagret sig som en lang række af stjernestunder, som jeg bliver glad af at mindes.

Men i dag er det billeder af landskaber, natsværmere og sommerfugle.

Aurora, sommerfugl og morgenrødets gudinde.

Aurora er i følge romersk mytologi, gudinde for morgenrøde. Hver morgen varsler hun en ny dag, en ny begyndelse.  Det er også et smukt navn på en sommerfugl, som flyver lige nu. Den lever kun kort tid her i månederne, april til juni, hvor den skal nå at parre sig og starte et nyt liv, en ny generation. Hannen er hvid med smukke orange vingespidser. Bagsiden af vingerne har et smukt grønt marmoreret mønster.  Hunnen er hvid, men har også det smukkeste grønne mønster på undersiden.

Igår var vi på en gåtur ved Gudsø Vig. Overalt svævede de smukke Auroraer. Landskabet er åben eng og strand med en kant af læhegn og små skovbevoksninger. Lige et landskab for Aurora. Den skal bruge løgkarse og/eller engkarseblomster til at lægge sit æg på og netop disse planter vokser ved Gudsø Vig.
Jeg har ikke før prøvet at fotografere sommerfugle, så jeg fik nogle gode råd af kæresten, der er lepidopterolog og vant til at fotografere sommefugle. Udover Aurora, så vi også kålsommerfugle, nældens takvinge, dagpåfugleøje, skovrandøje, og lille ildfugl. De sidste to lykkedes det også at få nogle billeder af. 

Det var en dejlig gåtur, hvor jeg også lærte navnene på nogle af vores grøftekantsblomster.

Jeg ønsker dig en dejlig uge, hvor vi går ind i den smukke maj måned.