tirsdag den 4. april 2017

Et forladt sygehus, en fotoserie.

Sidst i februar 2017 fik Fredericia Fotoklub, som jeg er medlem af, en henvendelse fra projektlederen for Fredericia Sundhedshus. De var interesserede i at få medlemmerne til at fotografere det forladte sygehus med dokumentation af processen til forvandlingen til et moderne sundhedshus for øje
Der har ligget syghus eller hospital, som man tidligere kaldte det på matriklen siden 1921. Sygehuset ligger ved Østerstrand og i nærheden af Kastellet og fra mange vinduer er der den smukkeste udsigt til Lillebælt. Sygehuset har fået flere knopskydninger gennem tiden. Bla er en ( grim) betonbygning kommet til og seneste tilbygning er fra 2001. Begge mine drenge er født på sygehuset og min mor har været indlagt der en del gange, så jeg har, ligesom mange andre borgere i Fredericia, både gode og dårlige minder fra sygehuset. Det blev tilbage omkring 2013-14 besluttet at regionerne skulle bygge supersygehuse og den beslutning kostede Fredericanerne deres sygehus. Kommunen købte i 2016 sygehuset af regionen og der er nu sat en proces igang med at forvandle bygningerne til et moderne sundhedshus med mange forskellige funktioner og tilbud.
Ved årskiftet forlod de sidste regionsansatte sygehuset og tømningen af sygehuset kunne begynde.
Det var en unik mulighed at komme rundt på hele sygehuset for at tage billeder. Og ret specielt. Og vi var på hele sygehuset. Også steder man normalt ikke kommer. Jeg fik taget rigtig mange billeder og fantasien fik vinger at flyve på nogen steder.  Det var ret specielt af få lov til at komme rundt over det hele. I kælderen, hvor de indtil videre opmagasinerer mange af tingene, lå blandt andet i stakkevis af ure. Der har jo været et ur på hver eneste stue og det bliver til rigtig mange på et sygehus.
Her er en billedserie med mine billeder fra sygehuset. Der er lidt mange, men jeg kunne ikke rigtig vælge.































2 kommentarer:

  1. Jeg fik aldrig kommenteret på dette indlæg, som jeg nød ret meget. Dine billeder er gode! Du fanger essensen af stedet, hvor tiden er gået i stå. Stærke billeder, og det må også have været en ganske særlig oplevelse at få lov til at tage billeder der. Tak, for dem, Karin!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, du synes om billederne, Bella. Det var ret specielt at gå rundt på det tomme sygehus.

      Slet