lørdag den 25. marts 2017

Forårsfornemmelser.

Jeg får i den grad forårsfornemmelser med det vejr, vi har i disse dage.
Skønt at kunne knappe jakken op og suge lys og varme til sig.
Jeg var i København den anden dag og gik ned igennem strøget. Hørte tysk, fransk og engelsk.  Gademusikanter og andre gøglere var kommet ud af deres vinterhi, så der fornemmelser for forår og glade turister.

For et par år siden lavede jeg dette billede med "Det er i dag et vejr, et solskinsvejr"  af udklip fra blade. Det passer lige nu, så nu har jeg fundet det frem, så det kan pynte i udestuen, der er lun og lækker.

I København købte jeg flere buketter. Når jeg er derover  vil jeg rigtig gerne forbi blomsterbutikken ved Magasin. De har så  mange skønne blomster. Lige den dag var det de fineste Iris, voksblomster og eucalyptus, der kom med hjem. Sammen med hvide roser var der til hele tre buketter. 
De står nu og indhyller stuen med sine dufte. 
Ønsker Jer de dejligste forårdage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar