En vederkvægende gåtur i vinterlandskabet.

Danmark er vist blevet puttet i dybfryseren og jeg har haft lyst til at gå i hi.  I dag fik det skønneste vintervejr imidlertid mig til at forlade sofaen, trække i de varme klæder og gå en tur over de vinterklædte marker og jeg tog kameraet med. Der er ingenting, der løfter mig som at gå i naturen og fotograferer scenerier og landskaber.
Lyden af knirkende fodspor i sneen, is der glimter i træerne, vandet i åen, der kæmper sig igennem i en lille sprække frit vand, og fugle der letter, fanger ører og øjne.  Jeg glemmer tid og sted og hvor koldt det egentlig er og bliver tanket op med ny energi.
Trods kulden så og hørte jeg mange fugle. bl.a. gråænder, svaner og en rovfugl, som jeg ikke kan navngive. Jeg fik skræmt en flok gråænder op, men der var jeg ikke hurtig nok til at kunne nå at optage en lille video. Jeg så også lige rumpen af et par rådyr, der sprang hen over engen.

Turen hen over markerne, langs åen var vederkvægende. Jeg må øve mig i uanset vejret at komme oftere afsted. Det er godt for krop, sjæl og humøret, som indimellem udfordres.