fredag den 8. januar 2016

Boganmeldelse," Kvinden i toget" af Paula Hawkins

Her i juleferien læste jeg "Kvinden i toget". af Paula Hawkins.  Den er blevet hypet som en fanstastisk bog, en must læs bog.  Jeg er også glad for at have læst den, men om den er al hypen værd, ved jeg ikke helt. Den er laaangsom. Måske endda en smule for langsom til mig.  Bogen handler om Rachel, en alkoholiker, der hver dag tager toget ind til London, selv om hun er blevet fyret fra sit arbejde. Hun kører forbi det kvarter, hun tidligere boede i, sammen med sin eksmand. Han forlod hende til fordel for Anna, som han nu har fået et barn med. Rachel nærmest stalker sin eksmand, især når hun er beruset. I et af husene bor et andet barn, som Rachel giver navne og bygger sin egen historie op om. Da hun finder ud af at kvinden er forsvundet, involverer hun sig. 

Alt er dog ikke, som det ser ud til. Kan Rachel stole på sig selv og sin hukommelse? Hvad er rigtigt og forkert?  Hvem er de gode og hvem er de onde? 

Plottet bygges langsomt op inden det hele afsløres. Jeg blev fanget af bogens sidste halvdel og læste dem forholdsvis hurtigt. Den måde, hvorpå jeg stille og roligt fik sympati for Rachel og plottets ondskab blev afsløret, synes jeg, er ret godt. Det er mere en thriller end en krimi, for selve den politimæssige opklaringsdel fylder ikke ret meget og er uinteressant, hvorimod det psykologiske spil og de indbyrdes relationer er bogens styrke. Bogen falder ind under genren domestic noir, et genre jeg ikke kendte, men som Rebekkka fra Vild med krimi introducerede for mig i sin anmeldelse af bogen, så tak for beskrivelsen af den genre. Jeg tænker, bogen er hypet for meget som en krimi/thriller, for det er ikke der, dens værdi ligger for mig, men jeg er glad for at have læst den og kan bestemt anbefale den. 

2 kommentarer:

  1. Den har jeg også lige læst færdig i julen. Jeg kan også anbefale den, men synes at den har været for hypet. Jeg synes også, at bogens første del og opbygning var langsom og tung, og mit held (eller bogens) var, at jeg startede på den i forbindelse med en flyrejse, som inkluderede transit og forsinkelse og intet andet at lave end at læse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er vi egentlig meget enige, Bella. Tak for din kommentar.
      :-)

      Slet