Dagene mørknes med fuld fart og det er blevet diset og rigtig vådt efterårsvejr. Jeg har ikke rigtig haft efterårsferie, men sluttede ugen af onsdag med en døgnvagt, så et par dages ekstra fri er det blevet til. De er blevet tilbragt med enten en pensel eller kameraet i hånden.
Sønnike flyttede jo for to uger siden. Hans gamle værelse skal bruges som kombineret hobbyrum/viktualierum/lager til alle de ting, der ikke helt kan tåle at stå i mit værksted hele året rundt. Manden har også en del grejer, som fylder rundt omkring. Alt samles nu i det nymalede rum, hvor der sættes mange hyldemeter op, så der kan blive plads til det hele. I løbet af ugen bliver jeg nok færdig. Glæder mig til lys og luft i de andre rum, når hjørner osv befries for diverse ting.
Det meste af lørdagen var jeg ude med kameraet og det meste af søndag aften er gået med at redigerer billeder. Den ene tur var på ude på landet, hvor hanen spankulerede rundt. Ældstesønnen var med og selv om det ikke var ham, der skulle fotograferes, kunne jeg jo ikke lade være med lige at snuppe et par billeder af ham. Jeg skulle jo lige have indstillet kameraet.
Senere var jeg inde i byen og tage et par billeder af den sødeste lille pige og hendes storebror.
De fleste aftener bliver for tiden brugt til at afsøge og afprøve ideer til en kreativ julekalender. Ligesom de sidste to år vil jeg igen i år have en julekalender her på bloggen. Det kræver planlægning, men også gerne være noget, jeg hygger mig med. Jeg kan se rundt omkring på Instagram og på blogs, at mange er begyndt at vise julesysler frem. Jeg er også i gang og noget af det, kan du se til december i min kreative julekalender.
Nu må jeg vist hellere hoppe under dynen. I morgen venter en lang vagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar