Efterår i mere end en forstand.

Efteråret banker for alvor på. Jeg kan godt lide efterår.
Elsker de gyldne farver, den på én gang friske og sprøde luft, de fantastiske solnedgange, spindelvæv med dugdråber, der glimter, solen der brænder sig igennem morgendisen og tågen der ligger sig tungt hen over landskabet og giver det et fortryllende skær. Jeg bliver også melankolsk og tænker, det var den sommer. Blandet med en lyst til at ville nyde inden jeg for alvor trækker mig indendøre. Jeg er så priviligeret at jeg ofte arbejder i aftenvagt, hvilket giver masser af muligheder for at at nyde lys og luft om dagen, men jeg nyder i den grad også mine efterårsformiddage indendøre , nu hvor der ikke er så meget at gøre udenfor i haven.

Dette efterår eller mere præcist lige i disse dage, flytter yngstesønnen hjemmefra. Det kan godt lige give mig følelse af at gå ind i mit livs efterår. Det efterår, som jeg i den grad vil nyde og trække al saft og kraft ud af. Håber dog, der kommer glimtvis af både forår og sommer. 
Her søndag eftermiddag, gik jeg en tur alene ned til vigen. Sendte sønnike nogle tanker og forsøgte  at vænne mig til at være mor med udeboende sønner. Det er nu ikke helt let.