søndag den 9. juni 2013

Rabarber-lakrids shots til morgenbordet.

Som jeg skrev i dette indlæg, så virkede rabarber og lakrids til at være et godt makkerskab. Jeg har nu udfordret dette igen og lavet en rabarber-lakrids shots til morgenbordet i dag. Her er opskriften:


1 kg rabarber skæres i små stykker og kommes i saftkogeren  med 300 g sukker eller koges i en gryde med ganske lidt vand og 300 g sukker, til de er møre eller du ikke kan trække mere saft ud af dem.

Bruger du saftkogeren, så tapper du saften, rører godt rundt i rabarbermassen,  der er i saftgryden, for at få noget af rabarberkødet med i saften. Koger du i en gryde, kommer du det hele i en si og rører godt rundt, så du også her for mast noget af kødet med i saften.

Det sættes til afkøling, så tilbered saften dagen før. Jeg puttede noget af saften i en isterningform, så jeg havde nogle isterninger til at serverer shots´en med.

Ved servering hældes den mængde saft, du skal bruge i en lille kande og smages til med lakridspulver. Jeg brugte en lille teskefuld til to dl rabarbersaft, men smag dig frem.
Saften hældes i shotsglas eller andre høje slanke glas. Mine er nogle gamle pastisglas fra Frankrig.
Isterninger puttes i og der drysses med lakridstern.
Voila, en meget sommerlig morgenshots som altså smagte rigtig frisk og sund.





Skulle man forfine drinken, kunne man boble den med hyldeblomstdrik, æblecider eller danskvand med citrus. Skal det være med smoothieagtig, kunne man røre lidt yoghurt eller skyr i.
Man kunne også go wild og mikse den med lidt Pernod eller Pastis, men så er det vist ved at være en aftenshot.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar