søndag den 3. januar 2016

En dejlig juleferie er slut. I morgen starter hverdagen igen.



Det er bidende koldt idag. Blæsten øger chilfaktoren ganske betragteligt,  men indendøre er der lunt og varmt. Mit hjerte er også varmt efter en dejlig juleferie. Juledage med gæster, sene aftener og lange morgener i sengen, tid til lange gåture og kreative sysler. Et par bøger er også blevet læst, nemlig 2Jeg er stadig Alice" og "Kvinden i toget". Der kommer anmeldelser senere.
Jeg har også haft gang i strikketøjet. Jeg strikker huer til Marlenes datters projekt huer til hjemløse. Louise er en ganske ung pige, som har taget initativ til at få strikket huer til hjemløse i sit nærområde. Det vil jeg gerne støtte. Det er blevet til en hue og er lige gået i gang med nummer to.



Tv´et har ikke jeg ikke slidt på, men jeg har lyttet til en masse musik. Jeg har dog set et par enkelte programmer, nemlig de omtalte dokumentarprogrammer om De åndssvages historie, men også programmet med Thomas Helmig og Anders Agger, der gik tur på Hærvejen. Det program gjorde indtryk og har sat nogle tanker i gang.

I morgen starter hverdagen igen. Det er helt okay med mig.




3 kommentarer:

  1. Det mærkers at du har haft en god ferie og er parat til det nye år :)

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet