onsdag den 17. april 2019

Forår og lyse tider, udenpå og indeni

Det er påske. Det er forår. Det er lyse tider udenpå og indeni.
Jeg har ikke som sådan ferie, men en lille række fridage, som tilbringes sammen med kæresten. Vi har været ude at gå ved Skærbæk og Børup Sande. Det er en lille by med en lille havn lidt udenfor Fredericia.
Jeg opdagede på turen at asketræet er tæt på at blomstre. Der er et ordsprog, der lyder sådan her: 

Springer eg før ask, går sommeren i vask.
Springer ask før eg, bliver sommeren bleg.

Jeg håber, asken kommer først, så vi igen kan få en skøn sommer. 

På skrænterne ved stranden blomstrede auriklerne i gule, hvide og svagt lyserøde farver. Og når vi gik i læ for østenvinden, varmede solen dejligt.
Jo, der er i sandhed lyse og varme tider både udenpå og indeni. 

Ønsker dig en dejlig lys påske. 










mandag den 15. april 2019

Tur og overnatning i shelter ved Randbøl Hede

Min naturvejleder og jeg sammen med to andre fra min fotoklub til Randbøl Hede i lørdags. De to kørte hjem sent lørdag aften, imens kæresten og jeg overnattede i shelter ved Kirstinelyst naturrum og fik den smukkeste solopgang med. Ved centeret er der shelters, toiletter,rindende vand og grill og bålpladser. Så er det ingen sag at sove i shelter. ;-)
Vi gik en kort tur da vi ankom ved 16 tiden og efter et aftensmåltid gik vi en længere tur for at opleve og fotografere solnedgangen hen over Syvårs søerne.
Solnedgangen var smuk og fin og selv om der ikke var så meget vand i Syvårssøerne, så fik jeg nogle dejlige billeder med hjem. Både dem jeg tog med kameraet og dem, jeg tog med øjnene.
Natten i shelteret var kold, men soveposen holdt os nogenlunde varme. Næste morgen var der rim i græsset, men den dejligste solopgang var kulden værd.
Vi vender helt sikkert tilbage til Kirstinelyst Naturcenter og de fine shelters, der er der.

Her er et lille udpluk af mine billeder fra begge dage.
























lørdag den 9. marts 2019

Rubjerg Knude, et blæsende, sanseligt smukt sted..

Det blæser i Danmark i disse dage. Også i Nordjylland, hvor jeg har været på tur. 
Vi besøgte Rubjerg Knud og det var en vild og rasende smuk oplevelse.
Vi var lige ved at opgive at komme derud, men at stå på toppen var det hele værd. 

Og hvor er jeg glad for at have fået én at dele dens slags oplevelser med. 












Nok er Danmark lille,  men sikke landskaber, det kan fremvise.