Kasserne på væggen.

Kan du huske min kassekalender. Inden den kom op, havde jeg en billedvæg, der fyldte hele vægstykket ud. Det troede jeg ville være pænt, men det var alt for meget. For meget visuel støj. Her, efter at jeg har brugt kasserne som kalender, er de blevet hængende. Egentlig var det meningen at kasserne skulle ned igen, stykket skulle spartles og males, så der var et frisk mymalet lærred at arbejde med. Men kasserne hænger der endnu. De støjer ikke så meget som billederne, selv om de nu er dekoreret med ting og sager med minder. Minder som sønnernes første par sko, min mors messingfugle, min svigerfars træudskårne fisker, topfiguren fra sølvbryllupskagen, en stykke bredt hvidt silkebånd fra min brudekjole, den stores gipshånd, en orange glashest fra Venedig, som sønnen havde købt på den tur til Udinese, som han fik i præmie, da han gik med aviser, en Darlarna hest, købt på en skøn sommerferie i Sverige osv.

Kasserne kan vi se fra sofaen og det er lige nu hyggeligt at kigge på tingene og mindes de forskellige ting.  Jeg er dog ret sikker på at når energien en dag er der, kommer de ned og stykket bliver malet. Jeg overvejer at sætte de mindste tæt sammen på midten af væggen, udvælge de kæreste ting og så hænge lidt billederne op udenom. Måske nogle af Jer har nogle ideer til at genbruge kasserne. I må rigtig gerne skrive dem i kommentarfeltet.

En anden slags udnyttelse af lyset, solen berigede os med idag.

Jeg var lige et smut forbi den lokale genbrugsbutik igår. Ville se om de havde nogle heste. Det havde de. Til 1 kr stykket. I dag stod de parade i solen og kastede fine fotogene skygger. Lidt tosset ja, men sjovt. Hestene skal forvandles til fødselsdagslys på toppen af en lagkage. Jeg skal bare lige have fundet det tynde bor og engageret manden. Og ikke et ord om værkstedsrod kommer over mine læber.

Jeg længes efter sol og lys eller hvordan en uventet fridag kan lindre længslen en smule.

Jeg skulle have haft fri kl. 14.30 i dag, men var så heldig at kunne køre hjem kl 9,30. Hvilken luksus. Hvad skal du hjem og lave?, spurgte min kollega. Jeg burde have svaret, hjem og gøre rent, ordne vasketøj osv, men jeg svarede. Jeg skal ud og nyde solen, køre en tur og have kameraet med. Og det gjorde jeg. Dog ikke så langt. Blot til Houens Odde, igen, for jeg ville gerne have manden med. Og han ville gerne. Han greb sit Go Pro, jeg mit kamera og vi kørte ned til Houens Odde. I dag gik vi den lange tur på 7 km i en skøn natur, der så helt anderledes ud end på min tur for en uge siden. I mellemtiden er der jo kommet sne, som dog var på vej til at smelte. Det blev ikke til så mange eksperimenter idag, for det primære formål var at få sol, lys og luft til hjernen og motion til kroppen, og det fik vi. Sådan et skud psykisk og fysisk velvære kan godt række et godt stykke ind i næste uge.

Hvad med dig? Fik du dæmpet din længsel en smule? Det håber jeg.