Ikke så langt fra terrassen gror der en kaprifolie-plante. En sort, som blomstrer senere end andre sorter. De to andre, jeg har i haven er ihvertfald for længst afblomstret. Nærheden til terrassen gør at vi om aftenen, når duggen falder, i den grad kan nyde den berusende duft af blomsten, en duft jeg synes, er fantastisk og eksotisk.
Planten får røde bær, som desværre er giftige, dog ikke flere end det er overkommeligt at fjerne dem, hvis man synes. Blomsterne kommer som regel så højt oppe at helt små børn ikke kan nå dem.
Rundt i havet har jeg strategisk placeret flere duftende planter, som jeg nyder at gå forbi. I indkørslen er der en duftsnebolde, i midtbedet en storkonvalbusk, der dufter henrivende af en blanding af vanilie og liljer, og roserne spreder gennem hele sæsonnen deres velduft. Krydderurter som citronmelisse, mynte og løvstikke bidrager også til duftbilledet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar