torsdag den 30. januar 2014

Bønnefritter eller hvordan jeg prøver at skære ned på kulhydraterne



Gennem et stykke tid, er jeg stødt på LCHF tilhængere på instagram og hos andre bloggere. Et tilbehør, der nævnes som en slags erstatning for pommes frites er " Bønnefritter" og idag skulle de altså prøves.

Oprindeligt er det Jane Faber, der for alvor har indført LCHF livstilen herhjemme. LCHF står for Low Carb High Fat og er som navnet angiver en livstil uden eller så få kulhydrater som muligt men med et stort fedtindhold. Dvs intet brød, gryn, mel, kartofler, ris og pasta men med smør, fløde osv. Jane Farber har bloggen madbanditten. hvor du kan læse alt om måden at spise på og om hendes bog " Spis dig mæt og glad" Jeg hørte Jane Farbers på Bog Forum og hun er heller ikke selv fanatisk.

Det med at undvære brød, det kan jeg bare ikke. Ihvertfald ikke helt. Jeg har valgt en middelvej, hvor jeg forsøger mig med så lidt hvidt brød som muligt og skærer kraftigt ned på kartofler, ris og pasta, men spiser så til gengæld en enorm mængde grønsager. Ost og æg er også en stor del af min mad pt. Jeg vil dog ikke være fanatisk, men vil en gang imellem nyde fx en dejlig grydestegt kylling med det hele eller en god flæskesteg med hele svineriet, ( selv om lysten til svin svandt proportionelt med programmet Det store svinerige)

Bønnefritterne smagte helt fint. Anderledes, men egentlig meget mættende. Jeg brugte frosne bønner, ca. 700 gram. Hældte dem i den store bradeplade, stænkede dem med olie, puttede et par skefulde smør på, godt med salt og så ind i ovnen ved 225 grader i godt og vel tre kvarter. De skal vendes jævnligt for at blive jævnt sprøde og brune. De sidste ti minutter fik de lidt mere olie og et drys sesamfrø.


Vi spiste dem til fiskefrikadeller med bearnaisedip.
Ikke alle i familien tog godt imod dem, men der blev spist godt af dem alligevel. Næste gang ,tror jeg, jeg bruger friske bønner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar