Ugen har haft to højdepunkter. Den ene var Ramløg/pesto vandretur ved Fænøsund med Vandrebanden. Det var en skøn tur, som var tiltrængt efter en aktiv opstart påarbejdet her efter påskeferien. Vejret var skønt og skovbunden fuld af ramsløg.
Det andet højdepunkt har væet at køkkenet nu er helt revet ned. I påskeferien fik vi for alvor påbegyndt renoveringen af vores køkken eller nok nærmere etableringen af et helt nyt køkken. Mere eller mindre alt bliver skiftet ud, bortset fra køleskab, mikrooven og opvaskemaskine.
Lige nu ser det sådan ud.
Heldigvis har jeg endnu lidt ferie til gode, som jeg snupper fra tirsdag og frem. Udover køkkenrenovering, står den også på forårsklargøring af haven. Der er jeg så meget bagefter.
Ønsker Jer en dejlig uge.



















