fredag den 30. januar 2015

Jeg burde. . . . .




Kender I de dage, der er plaget af burde.  Jeg burde få noget ud af den eneste fridag, ugen byder på. Jeg burde bruge den fornuftigt.  Jeg burde gøre rent, jeg burde løbe en tur, jeg burde gå kreaamok, jeg burde bage boller, jeg burde. . . .  Det eneste jeg får gjort er at slide på sofa og mobil og skrive et enkelt uopsætteligt dokument.  På sådanne dage, er kunsten at elske sig selv. Det er jeg blevet bedre til men det er godt nok svært, for jeg burde. . . .

torsdag den 29. januar 2015

København tur retur

Jeg har været i København i dag. Mest for at deltage i et arbejdsrelateret møde, men nåede også forbi LB galleri i Kompagnistræde der indtil i morgen viser Urbex billeder.  Jeg ville også gerne på Design museum Danmark i Bredgade helt ude ved Amalienborg. Der ville jeg gerne se udstillingen "Barnets århundrede ". Jeg nåede begge dele.  Jeg er lige landet i sofaen og trænger i den grad til at smide stængerne op. Tror jeg har travet 10 km i dag.  Jeg har billederne  på Nikon  men tog også lidt med mobil som I får her.






tirsdag den 27. januar 2015

Hver en lille dråbe betyder noget.


Jeg har holdt oplæg for forældre på arbejdet i dag. Jeg plejer altid at afslutte disse oplæg i   kommunikation, anerkendelse og narrative med ovenstående digt.
Jeg har i et filosofisk øjeblik selv skrevet det for at illustrere at hvert eneste møde med et andet menneske betyder noget.
I dag ramte digtet mig selv. Mere det ellers plejer. Det kan jeg så reflektere lidt over.
Måske det også kan sige dig noget.
Jeg har vist digtet før men tænkte det kunne bære en gentagelse.
Digtet og flere dråbe billeder kan du se Her.