mandag den 11. november 2013
Kirkegården.
Jeg har været på kirkegården i dag for at julepynte min mors gravsted. Min mor døde i februar så det er første gang, der skal pyntes til jul efter at hun er død. Vi er fire søskende, og dermed fire, der hver især har nogle ønsker og forestillinger om hvordan, der skal se ud. Man kunne måske beslutte at overlade det til graveren at granpynte og så kunne vi bare komme med hver vores dekoration, men jeg synes, der er noget smukt over at gøre det selv. En følelse af at give min mor noget, selv om hun ikke er her mere. Vi blev inspireret af de andre gravsteder og endte med at lægge gran rundt om de små træer, buske og sten, der står på gravstedet og så lægge en granguirlande fra indgangen og op til stenen. Men det er noget følsom noget; det der med hvem der ligesom "bestemmer" hvordan og hvorledes. Jeg synes, det blev gjort fint idag og det tror jeg også, mine søskende synes.
Jeg har valgt ikke at vise billeder af hele gravstedet. Min mors samlever igennem mange år ligger der også og jeg er ikke sikker på, han og hans del af familien vil bryde sig om det.
Etiketter:
Familie,
Kreativt,
Stort og småt
søndag den 10. november 2013
Bogforum 2013
Jeg har været på BOGFORUM i Bellacenteret i København idag. Sammen med læsekredsen på arbejdet kørte vi afsted tidligt i morges. Vi havde hver især udset os nogle forfatter osv, vi gerne ville høre og se, så der var fuld fart på fra begyndelsen. Jeg havde jo været så heldig at vinde to billetter hos Rebekka med bloggen Vild med krimi. Den ene billet skulle jeg selvfølgelig selv bruge. Den anden brugte jeg som præmie i en litterær konkurrece i bussen hen over Fyn og Sjælland.
Jeg hørte bl.a Sissel Jo Gazan tale om Svalens graf, Arne Dahl om Blindebuk, Julia Lahme om Blogbogen, og Jussi Adler Olsen om serierne om Afdeling Q. Megen tid blev også brugt til at gå rundt og snuse på de rigtig mange bogstande.
Jeg vil i det næste stykke tid fortælle lidt om de forskellige forfattere, jeg mødte, men her får I en lille fotografisk stemningsreportage.
Sidst jeg var på Bogforum, blev det afholdt i Forum. Der var trængt på den der intime måde. Nu er det jo i Bellacenteret, som er stor, men det er alligevel lykkedes at bevare den intime stemning. Udover de mange scener, er det en masse stande med bøger i stakke og tårne og det er nemt at komme til at gå bookamok. Lidt blev der handlet, bl.a et par julegaver, ligesom mandelgaven kom i hus.
Jeg købte også Julia Lahme´s Blogbogen, som jeg håber, kan give gode ideer til at udvikle bloggen her. Jo, BOGFORUM er læring, underholdning og udvikling på samme tid.
Vi var hjemme ved otte tiden her til aften, godt fyldt op med indtryk, ord og summen.

fredag den 8. november 2013
Pernille Snedker, en kunstner.
Min kollegas datter, Pernille Snedker er kunstner. Og en talentfuld en af slagsen. Pernille er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding samt i Narrative Enviroment fra Central Saint Martins College of Art and Design i London. Hendes værker er optaget i Crafts Collection og modtog i 2012 magasinets Wallpapers designpris.
I foråret deltog hun i Mindcraft udstillingen i Milano med sit projekt "Refraction"
Hun er også en del af Statens værksteder for Kunst.

Pernille har blandt meget andet videreudviklet en gammel teknik fra bogbinderfaget og suminagashi og brugt den til at vitalisere fyrretræ til en næsten psykedelisk oplevelse.

Hun dekorerer hele trægulve. Det er fantastisk flot og jeg har længe ønsket at købe et af hendes marmoreringsprint ligesom jeg godt gad have et lille Pernille Snedkergulv hjemme hos mig. Jeg synes hendes værker passer til den minimalistiske stil, da de på samme tid fremstår farverige og stringente. Men de kunne også fint passe ind i den multi-etniske eller urban nature stil. Fx som på ovenstående billede, hvor de mørke møbler rigtig komme til sin ret på det marmorede gulv.

Jeg har lånt alle billedene på Pernilles hjemmeside, snedkerstudio.dk/ Man kan købe Pernille Snedkers værker ved at skrive til hende via hendes hjemmeside.
Pernille var også med på Biennalen for Kunst og Håndværk 2011 på Kolding Hus. På nedenstående video forklarer hun lidt om sine værker.

Senest har jeg set at Pernille bidrager til Studio Arnhoj, Illustrated Box set.
Den indeholder 24 kort med passepartout, kuverter, stickers og snore til evt at hænge kuverterne op. En meget fin anderledes julekalender for voksne. Illustrationerne er udført af 11 forskellige danske kunstnere. Den koster 249 kr. Den ønsker jeg mig. Meget. Her i området kan Boxen købes på Trapholt og ellers mange andre steder rundt i landet. På Studio Arnhoj findes en forhandlerliste ligesom du kan hvilke kunstnere, der bidrager til boxen.
Abonner på:
Opslag (Atom)