onsdag den 21. marts 2012

Onsdags-oplevelser.

Onsdag bød på dejlige oplevelser. både gastronomisk, kulturelt og fotografisk. Vi tog til  Århus,


Efter først at have shoppet lidt, kørte vi i Marselisborg Havn på Restaurant Marino, hvor vi fik en dansk frokosttallerken. Den var anrettet dejlig indbydende og smagte godt, omend vi måtte vente lige vel længe nok på maden.
Vi ville gerne have været på Creperiet, men de havde ikke åbent.
Efter frokosten tog vi på Aros. Jeg ville gerne prøve at gå i Regnbuen oven på Aros. Samtidig havde en kollega omtalt en udstilling, Faces.







The Boy, en imponerende 9 meter høj naturtro skulptur, som er flot at skue fra alle sider.
Boy´s fod. Svært at se det er en skupltur



Følgende billeder er fra udstillingen Faces. Virkelig weird billeder og skulpturer af ansigter.











Der var en juniorudstilling med værker kreeret af børn og unge. Der var mange rigtig fine værker imellem. Her et lavet af rør-perler.



Til sidst gik vi op i regnbuen. Jeg havde talt med en fotonørd ang. fotografering og farverne i buen. Det skulle være en god idé at anvende teorien om komplementærfarver, således at et stykke orange folie foran flashen kunne få naturlige farver frem i ansigtet i det blå område og et grønt folie foran flashen i det røde område forudsat at tøjet også havde den rigtig farve.Det havde klart en effekt, men tror, folien var lidt for tyk og min flash for svag. Men resultatet er her.



 Billedet af manden er klart blevet bedst.  Orange folie foran flashen.


Her er der ikke brugt noget orange folie og det giver et mere surrealistisk udtryk.




De sidste to billeder ud over byen, er taget uden folie.

Aros er bestemt et besøg værd og en fotografisk udfordring for en amatørfotograf.
Du kan læse mere om Aros her

tirsdag den 20. marts 2012

Mageløse mandag, tindrende tirsdag.

Ferieugen blev skudt igang igår med en mageløs mandag, der startede med besøg hos dækmanden, hvor der blev skiftet til sommerdæk. Mandag fortsatte med mageløst solskin, der varmede så meget, at de automatiske vinduer i drivhuset lukkede sig op. Det gav mig lyst til at gøre udestuen forårsklar, så eftermiddagskaffen kunne indtages derude i hyggelige omgivelser. Manden fik sat et ny dør i ud til badeværelse, et arbejde der fortsatte idag. Mandag aften blev tilbragt i fotoklubben, hvor jeg blev klogere på det at komponere et billede, så det bliver interessant og fanger øjet.

Tindrende tirsdag startede med en fødselsdag for en kollega, og fortsatte med havearbejde, hvor stauder blev klippet ned. Jeg opdagede mange dejlige forårstegn. Se bare her.

Lungeurt, en fantastisk forårsblomst, der changerer i blåt og lilla.

Hvid krokus med strejf af lilla.

Perlehyacinter, der vil frem i livet.

Påskeliljer i flok

Påskelilje mod himlens blå.

Vinca. Et dejligt (agressivt) bunddække.

Tulipaner i skærehaven

Rabarber på spring. Til påske kan vi nok få rabarberkage.
Tindrende tirsdag fortsætter med læsekredsmøde i aften, hvor jeg sammen med en kollega har foreberedt et oplæg til Sofi Oksanens bog Renselse. En barsk, men læseværdig bog.
God tindrende tirsdag aften til dig.

søndag den 18. marts 2012

Søndagssysler.






Som søndagssyssel, når nu det regnede sådan udenfor, har jeg fået lavet de farverige kyllinger, som jeg tidligere har omtalt og som er fra bogen Rollinger og Roulader.
De pynter gevaldigt i vinduet, synes jeg.

Vi tog også på et lille marked i Kolding idag. Der var jeg ret heldig, synes jeg. Fandt denne figur, som mest af alt ligner en russisk  mandlig udgave af en bhabuskadukke. Der var endda i original-emballage. 30 kr, det synes jeg var et fair pris.




Jeg synes farverne er rigtig fine og passer lige ind i interiøret pt.
Manden fandt en amerikansk nummerplade fra Oklahoma. 50 kr, måtte han betale for den. Alt i alt gode ting til prisen.
Hav en god søndag aften.