Der var bare lige det med vejret. Det lovede ikke for godt, men vandet er jo stadig lunt og temperaturen omkring de 16 grader, så vi gennemførte og havde en fantastisk mindeværdig tur.
Vi startede ud omkring kl. 10.00. Nogen i gummistøvler, andre i bare tæer. Vandet føltes koldt lige i starten, men man vænnede sig hurtigt til det og når man gik, kunne man godt holde varmen, selv om det selvfølgelig havde været dejligt om solen havde skinnet varmt. Himlen skiftede hele tiden og bød på et dejligt lys.
![]() |
Mine drenge. |
Øen var tidligere et aktivt ø-samfund med skole osv, men nu bor der kun to på øen. Jeg har endnu ikke været hele øen rundt, men det vil jeg rigtig gerne. Det kræver en hel dag på øen, da turen rundt er 7 km. Vores tur frem og tilbage og lidt ind på øen endte med at blive på 10 km, hvoraf den del jo er i vand og sand, så det kan godt mærkes i benene. Tager man den med ro og ellers ikke har fysiske skavanker af betydning, så kan turen vandres af de fleste. Der var desværre flere i min familie, som af forskellige årsager meldte fra til turen, men vi otte der gik, havde en skøn tur, trods regnen, på de sidste kilometer.
Vi blev godt våde tilsidst og endte med at tage stående kaffe og kage ved bilerne og vendte så næsen hjemad for at blive tørre og varme igen. Jeg tror både folk og fæ sov godt til natten.
Du kan læse mere om Æbelø lige her hvor du guides videre til en brochure om Æbelø og kan finde en tidevandstabel, så du kan planlægge din tur. Med de varmegrader, der loves i den kommende uge, kan det sagtens nåes endnu. Det kan anbefales.