mandag den 2. oktober 2017

Savn og længsler.

Savn er at føle beklagelse og vemod over at noget eller nogen, som man føler sig stærkt knyttet til, ikke er tilstede. Sådan definerer  ihvertfald websiden "Ordnet" begrebet savn.
Længsel defineres som et dybtfølt ønske om og higen efter noget som man ikke har haft længe eller aldrig har haft, men som man måske har udsigt til at få, fx forbindelse med et elsket menneske

At jeg føler et savn, fortæller mig, der er et andet menneske der betyder så meget for mig, at jeg savner, når han eller hun ikke er her. Eller måske er det mere det, som den anden får mig til at føle, eller det, jeg får den anden til at føle, som jeg savner. Der er et hul et sted, som vi, blot ved at være sammen, fylder op hos hinanden.
Savn er for mig, når jeg mangler nogen. En bestemt person. 
Den er ofte rettet bagud. Til nogen eller noget fra fortiden. Både den nære og den fjerne. 

Hos mig er det en stærk fysisk følelse. Jeg føler savn som en rastløshed i kroppen. Som en manglende  berøring. Som en ufuldstændig sansning. Min hjerne savner én at vende mine tanker og refleksioner med. Jeg savner både sanseligt og intellektuelt.  Én at forbinde mig med. En at spejle mig i. En, der rummer mig. En, der kan "forstyrre" mig. 


Når jeg siger, at jeg savner på den måde, bliver det til en længsel. En længsel, der er fremadrettet og bundet på på ønsket om at være i en bestemt tilstand og følelse. Den er mere udefinerbar. Mere i hjertet og i sjælen. 
Jeg længes efter en berøring, en "samsansning", et hjerte og en hjerne at forbinde med. Længes efter sammen at skabe et nuværende gyldent øjeblik. Længes efter at et andet menneske får mig til at mærke mig selv.  Og det er ikke bundet op på, hvor længe det er siden, jeg  har været sammen med det menneske, selv om længslen kan forstærkes, hvis der er gået lang tid. Det har nok mere at gøre med, hvordan jeg lige har det, den dag. Både på de glade dage og på dage med mindre overskud. Og på hvordan jeg mærker, den anden har det. For længsel hænger hos mig også sammen med ønsket om at ville et andet menneske noget godt. At gøre noget godt for den anden.  

Og ofte både savner og længes jeg. Fordi jeg har haft en god glad dag, jeg gerne vil dele. Fordi jeg har oplevet noget dejligt. Fordi jeg vil mærke mig selv igennem den anden. 

Men heldigvis kan savnet og længslen lindres af telefonsamtale, hvor jeg mærker den anden gennem stemmen,  hvordan den anden har det. Dermed mærker jeg mig selv. 

Så savn og længsel kan både føles og mærkes i hjerte, hjerne og krop som en glæde og som en smerte.
Og jeg kan ikke gøre andet end at være i det. 



4 kommentarer:

  1. Kære Karin.
    Jeg læste dit indlæg første gang for et par uger siden. Det er et dybt indlæg, som fortjener et reflekteret svar. Det er et følsomt emne du tager op -- savn og længsel. Jeg læser det i lyset af din situation, dog uden at kende din hverdag. Jeg tænker, at du sætter ord på at savne en at dele dit liv med, som kan dække helt basale behov som samvær og berøring. Og at næste skridt går i den retning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bella.
      Du har fuldstændig ret. Mit indlæg handler om almen længsel men så sandelig også en længsel efter en at dele min hverdag med. En som kan, vil og gøre alle de ting, jeg længes efter. Mon ikke han pludselig dukker op. Tak for dine refleksioner.

      Slet
  2. Der satte du lige ord på hvordan jeg går og har det....

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Hanne. Jeg er glad for at du kan bruge mine ord. Savn og længsel kan gøre ondt og føles ensomt, men kan være godt at mærke, så vi kan handle på det. Måske vi kan finde noget godt i, at alt bevæger sig.Kram til dig.

      Slet