onsdag den 9. marts 2016

"Vandrebanden" eller hvordan man kan gå sig til bedre helse.




Jeg er blevet bandemedlem. Et ganske fredeligt medlem af " Vandrebanden". Den er stiftet af Bettina, som skriver på bloggen bettinabove. Bettina bor i en lille by uden for Fredericia, ikke langt fra mig. Hun har haft flere depressioner. Som en måde at få det bedre på, går hun. Hun får, ud over hunden Tuka, også selskab på sine ture af bandemedlemmerne fra "Vandrebanden"
Jeg har indtil nu været med på to ture i dejlige landskaber. Snakkken går imens vi vandrer de imellem 4-8 km. Landskabet indtages og der er tid til at standse op og nyde. Vi slutter med kaffe/te og kage, som Bettina har medbragt. Et herligt koncept. Og så kan jeg jo have kameraet med. På den måde får jeg både motion og skønne motiver foræret.





På bloggen deler Bettina sine oplevelser og erfaringer med systemet og de behandlingsmuligheder og hjælp til selvhjælp, hun har stiftet bekendtskab med. Bloggen er på ingen måde negativ eller " dyster". Jeg fornemmer en kvinde, der vil livet og kæmper for at nyde det, på trods af sin sygdom. Og det er også det, jeg ser, efter at mødt Bettina.
Jeg synes bestemt, I skal kigge forbi Bettinas blog.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar