Naturens poesi

Runkenbjerg, bakken ved ådalen i Egtved. 

I overgangen, her imellem sne og tø, stod frøstandene på bakkerne i Ådalen ved Runkenbjerg helt tunge af dråber. Det var ren magi. Det var blødt vejr. Diset, blødt og helt stille på en særlig sanselig måde. Den slags vejr, som gør én stille og ydmyg. 

Stemningen på billederne viser det bløde vejr, sanseligheden og naturens poesi. 

Naturen er ............

 Se her. Naturen er farverig, fantastisk og frodig lige nu. Den designer det hele selv.

Billederne er fra den sidste måned. Det går stærkt derude. 

Skovmærketur, likør og lidt om Valborgaften.

I aften, den 30. april er det Valborgaften. Navnet henviser til den engelske nonne Sankt Walpurga, som døde i 779.  Aftenen før den. 1. maj, blev tidligere fejret som en forårsfest, hvor man dansede og tændte bål, de såkaldte Valborgblus.  Det var særligt de unges aften, og  de uddelte "gadelarm" dvs den aften parrede de unge mennesker i byen sig og den partner man fik tildelt, var ens " gadelarm" resten af året. 

På Valborgaften var heksene også særligt aktive. Så aktive at de tissede på skovmærkerne, der vokser vildt i skoven.  Derfor siges det, man skal plukke skovmærkerne inden Valborgaften. Når man som os, gerne vil bruge skovmærkerne til likør og is, dur det jo ikke at heksene når at tisse på dem, så vi tog i skoven her i eftermiddag og plukkede et par håndfulde. 

Det er dog mere sandt at der er flest duftstoffer i skovmærkerne inden de blomstrer, men at de sagtens kan bruges hen til juni måned. Skovmærker er også velegnede til tørring, da duften koncentreres ved tørring. Man bandt kranse af skovmærkerne og lagde dem i linnedskuffen. Kranse og buketter blev også hængt op i stuen og var der fugtigt vejr i vente, udsendte de en kraftigere duft. Skovmærker hedder Galium Odoratum, dvs den, der dufter. Et rammende navn. Hele bilen duftede af skovmærker, da vi kørte hjem.

Vi ville bruge skovmærkerne til at sætte en likør over at trække og til at infuserer piskefløde, som vi skal bruge til skovmærke-is på lørdag.

Likøren er sat over med 70 cl vodka, 1 ½ dl sukker og en god håndfuld skovmærker. Vores var superfriske og helt spæde og sprøde, så hele stilken, blade og blomster i knop kom ned i glasset. Likøren bliver helt friskgrøn. Der skal ikke så mange dages trækketid til, så hold øje med likøren og smag lidt på den. Opbevar den mørkt, ellers mister den sin friske grønne farve.

Skovmærke-infused piskefløde er blot fløde, hvori skovmærker trækker i et par dage eller tre, hvorefter fløden kan bruges til is, panna cotta eller hvor man synes, skovmærkesmagen er interessant.

Smagen er ret intens. Den indeholder stoffet kumarin som ikke må indtages i store mængder. Kanel indeholder samme stof. Anbefalingen er 7 g frisk skovmærke for en person på 70 kg pr dag . Oplysningen er hermed givet videre.

Jeg har dog ingen betænkeligheder ved at drikke et glas skovmærkelikør i ny og næ og som sagt spise skovmærkeis på lørdag.

Sortmejse. Eller hvordan man kan få noget andet med hjem på kortet end man regnede med.

En mejse(fugl) er ikke bare en mejse. Der er blåmejsen, som de fleste kender. Og så er der alle de andre. Sumpmejsen, spætmejsen, skægmejsen, topmejsen, halemejsen. Og så er der sortmejsen, som på vores lille tur idag, var så venlig at sætte sig på en gren, bare to meter fra os. Og den blev siddende. Den så ud til at have rede i et hul i en knold på et træ.
Vi var egentlig afsted for at finde en isfuglerede Den fandt vi også, men efter en halv time blev det for koldt til at sidde og vente på at den ville dukke frem. Vi vil retur en anden dag, når vi har fået indkøbt et camouflagenet og har sikret os at vi har nok tøj på til at vente, også når solen forsvinder fra vores spot. Lige nu ligger isfuglen sandsynligvis og ruger i reden. Når æggene er klækkede og ungerne skal fodres, er der mere trafik frem og tilbage og chancerne for at få nogle billeder, vil være større.
På vej tilbage mødte vi så sortmejsen, som blev dagens gode fotooplevelse.

Foto-vandretur på Kyst til kyst stien.

Pil i blomst og modlys

En af de ting, vi kan foretage og glæde os selv med, er at være i naturen. På afstand af andre, forstås. Og det benytter vi os meget af. Skærtorsdag var vi således på vandre( foto)tur. Vi havde udvalgt et etape af Kyst til kyst stien, som er en vandresti, der går fra Vejle til Blåvand. Vores etape var fra Tofterup, til p-pladsen lidt uden for Vorbasse. En strækning på 22 km. Vi havde parkeret en bil i begge ender, så vi kunne gå et stræk uden at skulle gå tilbage.

Turen tog ni timer. Hele 9 timer og jeg var godt brugt i både ben og ryg. Sådan en fotorygsæk vejer en hel del.  Men jeg var brugt på den gode måde.
Stien går, på denne etape, langs Holme Å. En å, der er kendt for sit meget slyngede løb igennem afvekslende natur, som skov, ådal, overdrev, landbrugsland og endda et stykke hede.

Jeg synes, det er fantastisk at pga. et stort stykke arbejde, for 25 år siden, af engagerede mennesker i det offentlige system, kan vi få lov til at gå gennem lodsejernes private jorde og nyde både å og landskab. Der er opsat skilte, så man bliver ledt godt på vej over, stenter, gennem låger, møller og over broer.  Der er desuden shelters, spredt ud med 5-7 km afstand, så der er gode muligheder for at vandre over flere dage. Alt vedligeholdes at de kommuner, stien går igennem.

Indimellem er der etableret lokale stier, der kobler sig på Kyst til Kyst stien, men som løber i en sløjfe, så man ikke behøver at foretage samme logistiske manøvre som os. En sådan sti er der ved Villa Valdersbæk. Den har en særlig historie, der knytter sig til opdyrkningen af heden til plantager. Den historie må jeg hellere få naturvejlederen til at skrive en anden dag. Han har tidligere været naturvejleder ved Sønderskov i Vejen kommune og har haft ture i landskabet ved Hovborg.

Vi fotograferede både stort og småt. Lige fra jordbier, fugle , de smukke landskaber, fisk, frøer til blomster og træer i det dejlige solskin, vi var heldige at have. Her er et galleri med udvalgte billeder.

Hvidbrystet humlebi

En af de mange broer over Holme Å

Porse i blomst

Herredsstenen ved Villa Valdersbæk

Pilegæslinger

Får af arten Camoroun

Porse i blomst 

 

Ravnhøj Hede

Ravnhøj Hede

Som du kan se på det sidste billede, var solen ved at gå ned, da vi nåede p-pladsen efter 22 km. Jeg håber, mine billeder giver dig lyst til at vandre et stykke på stien ved Holme Å.
Strækningen får ihvertfald fem stjerner af mig.

Creme de Violette

Creme de Violette.

Lyder det ikke eksotisk!

Det er nu ret enkelt at lave. Blomsterhovederne fra martsviol, vodka, en vaniliestang og rørsukker er alt hvad der skal bruges.

Jeg googlede viollikør og kombinerede  forskellige opskrifter. Der skal bruges ca 100 blomsterhoveder, 70 cl vodka, en vanilestang og 200 g rørsukker. Skær et snit i vaniliestangen og put blomsterhoveder, vaniliestangen, og sukker i det hele i et glas/flaske og tilsæt vodkaen. Lad det trække en lille måneds tid  Der kan tilsættes ekstra blomsterhoveder efter fjorten dage. Nogle af opskrifterne tilsætter, efter endt trækketid, lilla farve i form at et par blåbær.

 

Jeg glæder mig til at smage det. Forestiller mig et glas tilsat lidt mousserende hvidvin eller champagne. Skal nydes i godt selskab på terrassen tilsat måneskin. Jeg synes drikken er romantisk og eksotisk på samme tid.

Violer er en vores forårsbebuder og dufter skønt. Udover at anvendes til likør, kan den også bruges til kandiserede violer. De er flotte på fine kager. Blomsterhovederne kan også bruges til pynt som de er.