Jeg arbejder med ...........

Livet går med arbejde og fotoaktivtieter. Både med kameraet i hånden og ved computeren med redigering, men også med rigtig meget klub og bestyrelsesarbejde. Og så har jeg har fået mit eget CVR nummer. Det føles stort. Der er rigtig mange enpersonfirmaer med CVR nummer, men for mig var det specielt at få det og give sin virksomhed et navn. Det blev Kreative Tankeknips v/ fotograf Karin Laursen.
Jeg overvejer at flytte bloggen over på en anden platform og få den inkluderet  på en side med fotograf og fotodelen.

Billeder er fra en photowalk ved Hindsgavl en aften her først i juni. Den lave sol ramte blomster og frøstande. Det giver mulighed for en type billeder, jeg godt kan lide, så jeg eksperimenterede lidt.

Tiden går også med at arbejde med mig selv. Min psykoterapeutuddannelse og min kvindegruppe, som jeg har deltaget i, efterår 2017 og forår 2018 har rodet godt og grundigt rundt i mig og fået nogle ting frem.  Der ligger et stykke arbejde foran mig.
Og nåh ja, så er der, ikke at forglemme, masser af det arbejde, der giver penge i kassen.
I morgen tager jeg på Børnehørekursuslejr indtil på torsdag. Glæder mig til at være sammen med  elever, der skal arbejde med identitet og høretab og det vi kalder " self advocasy"

Tanker om tanker.

Fridag, havearbejde, en times pause lig med årets første nydelsestime i hængekøjen. Med udsigt til den dejligste blå forårshimmel. Tankerne flyver på langfart sammen med skyerne, eller rettere, de driver bare forbi uden at jeg behøver at tænke over tankerne. Lige netop det øver jeg mig i. Bare at være, nyde og sanse uden at skulle noget eller nogen steder hen. Sådan lå jeg den anden dag.

Det er en udfordring for sådan en som mig. Jeg er ( næsten) altid i mit hoved selv om min krop hurtigt reagerer på mentale og psykiske ubalancer. Jeg synes, det er svært bare at være, at sanse, uden at skulle noget eller nogen steder hen med mine tanker. Der, hvor jeg ikke har noget formål andet end at være. At kunne være i det " NU" der er.  At kunne være i ingentingkassen, som en af mine gode venner, kalder det. Jeg øver mig og er blevet bedre til det. Og jeg elsker den følelse af glæde i mig, når det lykkedes. Det er som om glæden breder sig ud på hele dagen.

Mindfullness og meditation er klart en mulig vej. Ligeledes at være sammen med gode mennesker og oplevelser, der hjælper mig på vej, men jeg afprøver også forskellige former for massage til at lære at sanse, nyde og være med og i kroppen og ikke blot i hovedet. At gå derudaf, kan også få mig i den tilstand, hvor kroppen bare er og følger rytmen, imens hovedet bare tænker uden at skulle tænke på eller skulle tænke sig om. Min svigerinde, ( ja, selv om jeg er skilt, kalder jeg hende stadig det) og jeg gik en lang tur den anden dag. Anemonerne dækkede skovbunden, fuglene fløjtede og solen skinnede. Det var ren sansning og mærken sig selv. Vi talte selvfølgelig sammen, men der var også tidspunkter med tavshed. Vi talte bla. om det at være stille. Et silent retreat. Det at skulle kunne være i sig selv. tavs og stille og dermed ikke kunne dele noget af sig selv ved talens kraft. Det må være at acceptere, rumme og være i sig selv. Det er jeg nok ikke helt parat til, men vil gerne prøve det engang. 

Eftertænksomhed er lidt noget andet end at have hovedet fyldt med tanker. Eftertænksomhed er for mig noget med at mærke efter hvad forskellige sansninger og følelser gør ved mig, imens de andre tanker kræver mig på en anden måde.  De er vurderende og analyserende og forlanger noget af mig. Så eftertænksomhed kan være godt, men jeg vil rigtig gerne kunne være fuldt og helt tilstede i sansningen og nydelsen i en accept af, at det er, som det er og det er helt okay. Uden at skulle vurdere mig selv og mine tanker. 
Jeg vil det.
Jeg arbejder på det. 
Jeg er blevet bedre til det. 

Tilbageblik, refleksioner, drømme og nye veje at gå.

Nytårsaften. En aften, hvor jeg mærkede mig selv. En aften med refleksion. En aften med melankoli, hjulpet godt på vej af en flaske hvidvin og Bailey.

Jeg havde valgt at tilbringe aftenen alene, dog med yngstesønnen hjemme, men han forsvandt bag computeren, så der var god tid til refleksion og lade tankerne flyve samtidig med at jeg fik strikket en hue. Ja, det lyder skørt, men det er så rart at have noget i hænderne når man tænker.

2016 var et år med store skelsættende, livsforandrende beslutninger og begivenheder, men også et år med rigtig mange gode og livsbekræftende oplevelser.

I 2016 lukkede jeg døren til over 30 års samliv/ægteskab i og med at jeg i efteråret traf beslutningen om at blive skilt. Jeg var, populært sagt, vokset fra manden. Jeg søgte mere og mere ud af hjemmet. Men det var overhovedet ikke nogen nem beslutning. Det er ikke rart at gøre andre mennesker kede af det ,  Og slet ikke " bare" fordi jeg gerne vil have noget mere og andet ud af mit liv. "Bare"  sat i incitationstegn for det er vigtigt for mig at få det bedste ud af mit liv.  Jeg ved, det var og er en rigtig beslutning og jeg er ved at lande på begge ben i mit nye liv som single med de nye horisonter, der åbner sig, hvor vidderne bliver bredere og tankesættet rummer anderledes vinkler på livet foran en, som én skrev til mig på facebook.

I 2016 fyldte jeg 50 år. Det havde jeg ærlig talt ikke særlig meget lyst til. Jeg var ikke parat til at blive 50. Tanken om at der er flere og flere døre, der lukker sig, flere drømme, der vil kræve en hel del for at kunne opfyldes, var ikke rar. Jeg er dog nået til den konklusion at de døre, jeg vil have åbnet, nok var blevet åbnet, hvis jeg virkelig have villet og at der er masser af andre døre, der kan åbnes i nye huse og nye steder. Måske er de drømme, jeg har, ikke uopnåelige, hvis jeg rækker ud efter dem og arbejder på at få dem opfyldt. En af dem er at videreuddanne mig mere inden for psykologien. Måske med en master. Det kræver bare lidt ekstra. Drømme har ingen begrænsninger. Livet er for kort til begrænsninger, er der én i mit netværk, der siger. Et godt motto, tænker jeg.

2016 bød også på mange dejlige oplevelser. Skønne fototure til bla. Sverige, Ribe og på Houens Odde. Jeg har udviklet mig fotografisk, hjulpet godt på vej af dels engagementet i Fredericia Fotoklub og dels mit studiefællesskab. I studiefællesskabet er jeg sammen med nogle mennesker, som i den grad er kommet til at betyde rigtig meget for mig. Vi flyttede i nyt studie her i november og holdt kombineret indflytterfest og julefrokost her imellem jul og nytår. En skøn dag og aften.

Jeg har også fået et tættere forhold til et par veninder, som jeg virkelig sætter pris på. Jeg er også kommet tættere på min moster på 91, særligt siden hun blev alene tilbage i marts. Jeg sætter stor pris på hende og oplever slet ikke aldersforskellen så stor. Hun følger godt med i samfundet og er interesseret i verden. Jeg har besøgt hende her i eftermiddag og tænk sig, vi sad og snakkede om seksualitet hos udviklingshæmmede. Det er da fantastisk. Hun inviterede mig med i teateret her i december, hvor vi så Klokkeren fra Notre Dame. En stor oplevelse.  Af andre gode oplevelser kan også nævnes udendørskoncerten med Runrig i august, skønne naturoplevelser i Sverige og gode diskussioner i min læsekreds.

Arbejdsmæssigt har 2016 budt på nye faglige udfordringer. Jeg var med til at arrangere en stor konference og bliver bedt om/tilbudt flere og flere opgaver af mere teoretisk/faglig/ skriftlig art. Jeg trives med udfordringerne, men kan mærke, der også lige skal findes en rytme i og tid til dem.

Hvad skal de så ske i 2017? Hvilke hemmeligheder åbenbarer der sig i 2017? Hvilke veje kommer jeg til at gå?

Jeg vil finde mig selv helt i livet som fraskilt og single. Lige nu bor yngstesønnen hjemme men han er ved at finde sig en lejlighed.

Jeg vil have styr på en masse praktiske gøremål. Jeg har overtaget huset.  Hurra for google, der kan forklare en masse.

Jeg vil opsøge flere fotografiske opgaver af forskellig art.

Jeg vil videreuddanne mig inden for det psykologiske felt.

Jeg vil vandre på Hærvejen.

Jeg skal være berusende fuld af lykke på den ene eller den anden måde.

Jeg vil være mig.

Det er vel ikke for meget at drømme om!!!! At forvente!! At forlange!!!



På lejr i Bogense.

Vanen tro her i uge 26,  er jeg taget på koloni med arbejdet. Vi er i Bogense. Det har vi været flere gange før for Bogense passer så godt til en gruppe som vores. Byen er tilpas stor, strand og naturen tæt på og badelandet lige akkurat stor nok til at tilfredsstille os. Vi er her fra mandag til Fredag. Vi tager mange billeder, da de støtter hukommelsen så fint ligesom de er med til skabe glæde og genkendelse.
Ind imellem de mange arbejdsrelaterede billeder, sniger der sig et par "det er så smukt billeder" ind på mig.
Dem får I lidt af her.
 

Efterår i poesi og billeder.

Når jeg trænger til at tanke mental energi, at komme i flow, så hverdagen og arbejdet trænges i baggrunden et øjeblik, så tager jeg kameraet over skulderen og går i skoven. Således også i går. I skoven blev jeg mødt af et sandt festfyrværkeri af efterårsfarver. Jeg blev helt ydmyg over de smukke farver. Så poetisk og så smukt.
I poesien er efteråret ofte synonymt med afsked, mismod, angst eller modning, resignation og forventning, ihvertfald i følge denne artikel i Information . Jeg synes efteråret er  smukt, farverigt og melankolsk, men også beroligende fordi det efterlader følelsen af at nu er der ikke mere at gøre for i år, men heldigvis får vi en chance mere til næste år.

I artiklen omtales H.C. Andersens " Tolv med posten", et eventyr jeg ikke kendte. Her lader han postvognen komme med de tolv måneder, personficeret i forskellige personnager.  Oktober og efteråret beskrives således.

"Nu kom igen et mandfolk, maler af profession, kulørmesteren, det fik skoven at vide, bladene måtte skifte kulør, men dejligt, når han ville det; rød, gul, brun kom skoven snart til at se ud. Mester fløjtede som den sorte stær, var en flink arbejder og hang den brungrønne humleranke om sit ølkrus, det pyntede, og pynt havde han øje for. Her stod han nu med sin farvepotte, den var hele hans rejsegods2 
H.C. Andersen. Tolv med posten.

Så fin en fortælling, der passer til mine billeder. 

Som ung var jeg betaget af Pia Tafdrup og hendes digtsamlinger og læste dem bl.a både i gymnasiet og på universitet. Det er svulstig poesi, der kredser omkring sanselighed, erotik, kærlighed og lidenskab. Hun har også skrevet et efterårsdigt. Det får I her.

Efteråret svulmet op.

Himlen åbner sig dybt i kobberild, i turkis, i lysende blåtoner,

et rum til fortsat forundring for det opspilede øje, en slugt

at forsvinde lydløst i over den sumpede jord.

Pia Tafdrup i Dronningeporten 1998

Smukke ord, der levner plads til fortolkning. Ord, som svulmet op, dybt, forundring, opspilet, slugt, og sumpede viser mig i den sanselige, erotiske retning 

Jeg forlod skoven, tanket op med mental energi. Kom jeg i flow. Jo, endda så meget at jeg glemte tiden og kom en smule for sent på arbejdet. 

Jeg ønsker Jer en dejlig afslutning på oktober og håber I får tanket efterårsmagi og poesi i skoven. 

Rikke Jacobsen, en fantastisk kunstner.

For ikke så længe siden opdagede jeg Rikke Jacobsen på Instagram. Hun hed tidligere Frøken Mynthe. Hun maler de fineste poetiske akvareller, som jeg kan se på igen og igen. Jeg skrev til hende og spurgte om hun kunne være interesseret i at udstille på mit arbejde, Center for Høretab i Fredericia. Centeret har en kunstforening, som organiserer skiftende udstillinger og jeg tænkte at Rikke med sine akvareller kunne bidrage med noget helt nyt. Det ville hun heldigvis gerne, så i onsdags var jeg inde for at hjælpe hende med at hænge sine værker op.

Rikke sælger, udover sine originale værker, nummererede og signerede kunstprint i begræset oplag. Hun maler også miniatureakvareller på bestilling, af fx dit husdyr og det er helt utroligt hvad hun kan med en pensel. Der er så mange detaljer at kigge på og værkerne er både pågående og poetiske på en gang.
Du kan finde Rikkes hjemmeside lige
her.
Jeg er faldet for drengen med fuglen, så den skal med hjem når udstillingen en gang er færdig.
Bor du i nærheden, kan du jo kigge forbi i skolens åbningstid 8-15. Adressen er Merkurvænget 2 7000 Fredericia.

Et mindre godt sovehjerte.

Jeg har altid haft et godt sovehjerte. Ihvertfald når der er ro og gode tider i livet. Med alderen følger åbenbart et lidt mindre godt sovehjerte. Nu ligger jeg ofte længe og kan ikke falde i søvn. Det gør det jo så heller ikke bedre, at der er meget, der skal tænkes på. Tankerne myldrer frem og stritter rundt i alle retninger. Programmet "Ut af stilheten" som jeg så her til aften på tv2 Norge, et møde i dag, et møde i morgen, bogen, jeg læser, sønnens første praktikperiode på sin pædagoguddannelse, fødselsdagsmenuen til næste lørdag, kanoturen nu på lørdag og tusind andre ting trænger sig foran søvnen.  Men heldigvis også en glæde over den fine gåtur, manden og jeg gik efter aftensmaden. Jeg opgav midlertidigt og stod op og stik imod alle falde- i-søvn råd,  tændte jeg mobilen for at læse lidt. Om lidt prøver jeg igen. Det er vist godt, jeg kun har et møde i morgen og ellers holder fri, så jeg kan sove lidt længere.

Fællesskabstæppet i Thomaskirken.

I sidste uge var jeg til kulturfestival i et nordisk samarbejde på arbejdet. PCN, Pro Communicatio Nordica havde arrangeret og jeg var med i et par dage som medlem i styregruppen, da vi også skulle have møde.
En af dagene var vi i Andebu, hvor der ligger en stor institution under Signo Vivo, en af de store insitutioner i Norge, der arbejder med døve og hørehæmmede med yderligere funktionsnedsættelser.
For et par år siden byggede de en sansekirke, som du kan læse mere om lige her. Sansekirken inddrager alle sanserne. Musikken er komponeret med toner, der kan mærkes som vibrationer i gulvet hvori der er lagt højtalere, lyset spiller med i takt til musikken og man får fornemmelsen af solopgang. Vandet risler på vandstenen, så også de døvblinde kan være med og der tændes røgelse i røgelsesskålen.

I forbindelse med opførelsen af kirken blev der knyttet et fælleskabstæppe. I en kurv lå der stofstrimler i alle farver og mønstret og folk, der kom forbi kunne vælge sig et stykke, binde en knude på stoffet, skrive en hilsen eller binde en medbragt ting fast som en hilsen til fællesskabet.

Jeg synes, det er er en rigtig skøn idé. Til næste år fylder jeg rund og et sådant tæppe ville være et rigtigt fint minde for mig. Jeg vil finde en flot drivtømmergren og samle stofstrimler og så vil jeg i indbydelsen bede folk om at tage en lille ting med.  Jeg glæder mig allerede til at få et sådant tæppe op at hænge.

Street Art i Brande.

I weekenden var der Street Art festival i Brande, en by i Midtjylland. Det havde min kollega fundet ud og foreslog, at vi tog dertil på vores lille " god sommerferie tur. Og det var sørme en god idé. På torvet i Brande havde udenlandske og danske kunstnere malet nogle flotte kunstværker, som stadig kan ses. Nogle var  2D, andre var 3D.

Det er ret imponerende hvordan en bestemt måde at male på, kan betyde så meget for hvordan vi ser tingene. Ligeledes fra hvilken vinkel, du ser tingene. På de to billeder af manden på I phone, ser han ud til at sidde forskelligt, bare fordi, man står forskellige steder. Det er da magisk.

Desværre havde det lige regnet, så fliserne var våde, hvilket slører effekten en smule, men jeg synes stadig, det er ret flot.

Her ser det virkelig ud som om min kollega står på kanten og kigger ned i kloakken.

Eller her hvor hun står og balancerer på en søjle. 

Der var også udsalg i byen. Købte blandt andet en fin Fransa skjorte. Bagefter gik vi ind på Café Tankefryd og fik et frokostbræt. Det besøg fortæller jeg om en anden dag, for det fortjener sit eget indlæg. Frokostbrættet skal I dog ikke snydes for. 

Mums, siger jeg bare. 

Sjove billedeffekter med app´en Small Planet.

En kollega og jeg sad og legede med vores mobiltelefoner i en stille stund på den nyligt overståede sommerlejr på arbejdet. Vi faldt over en app, Small Planet, som kan lave dine billeder om til de rene kunstværker. Man kan også søge på bestemte lokaliteter på et kort, som app´en downloader, hvor efter man kan lave lokaliteten om til sin egen lille jordklode, ligesom det øverste billede, som jeg dog selv har taget. Det er fra Danland i Bogense, hvor vi boede. Det er sjovt at sende et sådant billede som postkort fra ferien.
Det andet billede er fra mit indlæg om løbetur ved vigen.
Her er nogle andre eksempler. Som I kan se, fungerer det også med tekst på.

De næste billeder ser I først originalen, dernæst billedet, som er behandlet i app´en.

Man kan tage et større eller mindre udsnit af billedet og gøre større, men pas på, det kan være svært at finde tilbage til de udtryk, man finder undervejs, så husk at gem dit billede undervejs.

Min kollega lavede disse billeder, som jeg ogå synes er ret fine.

Det fungerer ret godt ,når der er nogle linjer i billeder, som fx træer eller bevægelser i vand.
App´en  Small Planet findes både til Android og til Apple. Du finder den her. Small Planet er gratis.