Street Art i Brande.

I weekenden var der Street Art festival i Brande, en by i Midtjylland. Det havde min kollega fundet ud og foreslog, at vi tog dertil på vores lille " god sommerferie tur. Og det var sørme en god idé. På torvet i Brande havde udenlandske og danske kunstnere malet nogle flotte kunstværker, som stadig kan ses. Nogle var  2D, andre var 3D.

Det er ret imponerende hvordan en bestemt måde at male på, kan betyde så meget for hvordan vi ser tingene. Ligeledes fra hvilken vinkel, du ser tingene. På de to billeder af manden på I phone, ser han ud til at sidde forskelligt, bare fordi, man står forskellige steder. Det er da magisk.

Desværre havde det lige regnet, så fliserne var våde, hvilket slører effekten en smule, men jeg synes stadig, det er ret flot.

Her ser det virkelig ud som om min kollega står på kanten og kigger ned i kloakken.

Eller her hvor hun står og balancerer på en søjle. 

Der var også udsalg i byen. Købte blandt andet en fin Fransa skjorte. Bagefter gik vi ind på Café Tankefryd og fik et frokostbræt. Det besøg fortæller jeg om en anden dag, for det fortjener sit eget indlæg. Frokostbrættet skal I dog ikke snydes for. 

Mums, siger jeg bare. 

En forskrækkelse eller hvordan en markbrand kan minde os om tilværelsens skrøbelighed.

 



Jeg skulle egentlig have stået og strøget servietter og gjort andre forberedelser til sølvbryllupsfesten på lørdag, men en markbrand lige uden for vinduerne, satte en stopper for den beskæftigelse. Jeg var lige kommet hjem og ser pludselig ud af vinduet at det brænder og tænker, det er dog lige godt meget, ham bonden får brændt af, indtil det går op for mig, at han jo da slet ikke har høstet endnu. Jeg får ringet 112 og de kommer forbavsende hurtigt. Mellem 7 og 10 min, så var den første brandbil her og inden dag var indsatslederen kommet. Kornet var høstmoden og tørt, så det gik rasende hurtigt, så var hele marken i flammer. Til vores held, havde bonden høstet to runder i aftes. De to runder har nok reddet vores hus, for de gjorde, at ilden kun fik fat i noget af hegnet og ikke nåede helt ind til træterrassen eller brændeskuret. Men det var godt nok tæt på.

Nu er det ikke fordi, jeg sådan plejer at fotograferer ulykker eller katastrofer, men kameraet, kassen med personlige papire, pung og computer, var noget af det, vi hurtigt fandt frem og tog med os ud,  så da brandvæsenet var kommet og den umiddelbare fare for vores hus var drevet over, kunne jeg jo ligeså godt tage nogle billeder.

 

Brandvæsenet var her et par timer, Mand og søn fik et par branddaskere og hjalp til med at slukke de små steder, det flammede op.  Et godt stykke tid efter kørte brandmændene rundt og efterslukkede, for at være på den sikre side. Naboens stråtækte udhus fik et ordentlig læs vand. Alt udenfor og i udestuen, hvor døren stod åben, er dækket af et fint lag aske, og her lugter af røg, men det er da det mindste af det. Jeg er bare glad for huset er intakt. Familien, der ejer marken har været her for at fortælle at det muligvis er et halmfyr på en anden gård, der har sendt en gnist op, der så har antændt marken.

Puha en forskrækkelse.



Tirpitz, tyske krigsefterladenskaber.

 

Da vi var i sommerhus ved Blåvand, besøgte vi Tirpitz, en gammel tysk bunker, som den tyske besættelsesmagt aldrig nåede at bygge færdig. Tirpitz var en del af Hitlers store projekt, Atlantvolden. Stillingen her var en tung kanonstilling, der skulle beskytte indsejlingen til Esbjerg Havn med to gange to dobbelte 38 cm skibskanoner med en rækkevidde på op til 55 kilometer. Kanonrørerne var op til 19.65 cm lange og skulle placeres i kanonbrønden i midten af anlægget. Byggeriet blev påbegyndt så sent som i 1944, og skulle have været operationsklar i sep 1945, men da var krigen jo som bekendt slut. De lange kanonrør nåede endda aldrig til Blåvand, da de var så tunge at broen over Varde Å ikke kunne bære dem.

 

 

 

 







 

 

Man kan komme ned i bunkeren. Efter gentagne gange at være forsøgt bortsprængt, er bunkeren ikke i så god stand, men spændende alligevel. Den overdækkede kanonbrønd bliver indimellem brugt til kunstudstillinger. Bl.a er den store smukke kuppel resultatet af en sådan udstilling. Da vi var der, var der en plancheudstilling med historien bag bunkeren.

 

 



 

Bunkeren ligger syd for Blåvand i et smukt klitlandskab på Tane Hedevej og med vue ud over havet. Lige overfor bunkeren kan man følge en afmærket sti på fire km, og få sig en dejlig naturoplevelse oveni.

 

 

Bunkeren har praktisk talt åbent året rundt fra 10-16, bortset fra enkelte dage. Vi fik at vide, der er planer om at samle fire forskellige museum i et nyt byggeri rundt omkring bunkeren. Dette skal stå færdigt i 2014. Vi så tegningerne, og det ser bestemt spændennde ud. Du kan læse mere om Tirpitz her, hvor du også kan se entrépriser osv.

Beretning fra et bagsæde del 8

Inden ferien i år, må jeg hellere få os helt hjem fra sidste års eventyr på Yrsa ( MC´en).
Du kan læse del 7 her. Og alle tidligere beretninger unden fanen beretninger i højre side.

Dag 11.
Vi vågnede til det mest fantastiske vejr og morgentrafikken på vandet. De var ved at bygge en ny tunnel til T-banen, så der blev livligt sejlet sand osv væk på pramme. Trafikken i centrum af Stockholm er altid et mareridt pga de mange broer over kanalerne. Den kæmpestore rundkørsel Slussen er heller ikke sjov at komme rundt i.
Det var vi heldigvis fri for at bekymre os om, for vi skulle bare bruge apostelens heste idag og gå på vores gode ben.

Vi startede med at gå ind i Gamle Stan. Hvilken smuk by. Stemningsfuld, velholdt og masser at kigge på. Der var hyggelige små butikker af forskellig slags. Er godt klar over, de primært er rettet mod turister, men jeg synes alligevel, de var ret charmerende.

 Vi gik også igennem den smalleste gade, hvor man kan nå væggene når du strækker armene ud.

Første mål var Kongeslottet. Et smukt slot, som umiddelbart virkede mere åbent end Amalienborg, selv om vi heller ikke her måtte gå indenfor rebene, der markerede afskærmingen.  Der var et museum på slottet og en fin souvenirbutik, hvor vi kunne købe kongelige produkter.
Livgardens soldater i Sverige er selvfølgelig blå, en flot uniform.

Efter besøget på Kongeslottet gik vi langs vandet ud til Djurgården, en ø lidt udenfor. Her ligger Vasamuseet, nationalmuseet Skansen, og flere andre museer og forlystelser. Vi havde Vasamuseet som mål. Det var en dejlig gåtur derud med masser af liv og levned. Desværret var der også kø for at komme ind og vi var ved at gå sukkerkolde. Efter entreen gik vi direkte til restauranten og her fik jeg den dyreste smörgås, jeg nogensinde har fået. 93 kr for et stykke brød med æg og rejer. Hmmmmm.
På museet er udstillet Vasa skibet, et gammel krigsskib, som sank i Stockholms skærgård pga byggetekniske fejl. Det var simpelhen for højt. Det blev, for ikke så mange år siden, bjerget og restaureret og fik så sit eget museum. Museets arkitektur tager udgangspunkt i skibets form. Indendøre er der lidt mørkt og et gulligt lys for at bevare det gamle skib, men flot er det og museet er imponerende i sin højde og udformning. Museet er bestemt et besøg værd med masser af detaljer at kigge på.

Vi havde ikke rigtig energi til at gå tilbage, men tog sporvognen hjem. Vi kom ikke til at betale for turen, konduktøren nåede simpelthen ikke hen til os, så mange turister var der.
Vi stod af ved det indkøbscenter, hvor den svenske udenrigsminister Anna Lindh brutalt blev stukket ned i sep 2003.
Efter at have købt lidt gaver til dem derhjemme, gik vi hjem til skibet og slappede af et par timer inden vi ( igen) gik. Nu blot den modsatte vej, opad til den mondæne område ved Mälerstrand. Der var et dejligt miljø med barer med udendørs servering, musik osv. Vi fik købt lidt aftensmad, som vi tog med hjem og hyggede os med imens vi sad og kiggede ud over vandet. Der kom en masse  reklame-luftballoner flyvende over byen. Lidt nostalgisk for vi ser dem jo ikke så meget herhjemme mere.
Vi var pænt stegte efter en lang dag i solen, så igen fik skibets bevægelser os hurtigt vugget i søvn. Jeg er blevet ret vild med Stockholm og håber bestemt at vende tilbage. Den der forunderlige blanding af noget sydlandsk og alligevel nordisk både i arkitektur og stemning adskiller den fra København fx. Tror Stockholm er imponerende smuk ved juletid. Det var også helt sjovt at genkende mange lokaliteter fra de mange svenske bøger, jeg læser. Fx Arne Dahls 11 bøger om A-gruppen eller Lisa Marklunds bøger om Annika Bengtzon. Den seneste hedder Sort-Hvid.

Dag 12.
Næste dag var det afgang mod Göteborg og hjemad. Der er ikke så meget at skrive om. Det regnede det meste af dagen og da vi nåede til Göteborg var det næsten ikke til at opdrive overnatning. Det vrimlede med fodboldbørn og deres ledere fra hele verden ligesom der åbenbart var en stor koncert under opsejling. Vi endte på et hotel til den dyreste overnatningpris, 1249 svenske kroner, men vi var trætte.

Dag 13.
Tidligt næste morgen ( min fødselsdag) var der afgang til færgen. Det øsregnede, men der var jo ingen vej udenom. På færgen fik vi brugt de sidste svenske kroner. I Frederikshavn regnede det igen og hele turen hjem foregik i øsende regnvejr. Regnvejr kan være farligt for en motorcykel. Specielt på motorvejen, hvor de hvide striber bliver glatte, så valget står imellem at blive indimellem lastbilerne med de farer der er forbundet med det eller at overhale dem og  dermed forcere de hvide striber. Hårdt arbejde for føreren.
Vi endte med at køre af motorvejen og tage landevejen, selv om det så tog lidt længere tid. Hjemme ventede sønnerne med lagkage og en flot gave for manden; en ny bærbar computer. :-)

Håber I har nydt tekst og billeder fra vores tur til Abisko sidste år.
For os havde det været en oplevelsesrig tur. 5000 km tur-retur. Jeg ville ikke have været turen foruden, men jeg tager ikke med på MC-tur igen. Manden har nu taget konsekvensen og kigger på en mindre MC, der er nemmere for ham at komme rundt med alene. Selv om jeg nu synes Yrsa er en smuk motorcykel, hvis bagsæde jeg aldrig glemmer.