Tanker om livskvalitet og taknemmelighed.

Det regner i dag. Luften er fugtig af regndråber men lun, så morgenmaden blev alligevel indtaget udenfor.  Der er lidt søndagsstemning over dagen, selv om det kun er lørdag. Sådan en dag indbyder til at tænke tanker om livet.

At spise morgenmad udenfor, at gå ud i haven og plukke en buket ærteblomster, at køre en tur til Vesterhavet, at gå i biografen, at løbe en tur, at tage på Rosenfestival, at læse en bog, at sætte mig med stikketøjet, bage en kage eller tage billeder og vise frem på bloggen, er for mig en måde at skabe små gyldne og betydningsfulde øjeblikke i hverdagen. Øjeblikke, der indimellem koster noget, andre gange er ganske gratis.  Jeg er dermed aktiv medskaber af  min egen livskvalitet.

Ordet MIN er centralt. Den anden dag talte en kollega og jeg om livskvalitet. Er min livskvalitet højere fordi jeg har muligheden for at gøre de ting, jeg nævner eller er den det, fordi jeg gør det. Er andres livskvalitet mindre, hvis de ikke har samme muligheder. Skal jeg være taknemmelig for at jeg kan gå eller sågar løbe eller at jeg har mulighed for at køre en tur til Vesterhavet?  Skal jeg føle den taknemmelighed på baggrund af at der er mange, der ikke kan gøre det eller skal jeg føle den, fordi jeg så rent faktisk også bruger de muligheder jeg har og føler glæde ved det? Må jeg sigte efter mere livskvalitet? Skal jeg stille mig tilfreds?

Hvor mange i min gerneration hørte ikke vores forældre sige; Spis din mad. Tænk på de sultne børn i Afrika. Men det er jo ikke på den baggrund, vi skal spise op. Vi skal spise op, fordi vi er sultne, har lyst til maden og måske endda fordi vi har muligheden for ikke at spise op. På samme måde skal vi gøre de ting, vi har lyst til, inden for de muligheder vi har, fordi vi oplever, de giver os livskvalitet. Ikke fordi andre har defineret at fx en ferie uden en udenlandstur eller et besøg i et sommerland ikke er en " rigtig ferie med livskvalitet"
Da vores børn var små og jeg var under uddannelse, var der heller ikke så meget at gøre med. Vi forsøgte at skabe en familiekultur med andre slags gyldne øjeblikke og det giver da stof til eftertanke at begge, nu voksne børn siger, at ferien til Sverige med mange gratis naturoplevelser og ferien på Hillerød Camping i en lillebitte hytte er de ferier, de erindrer som de bedste.

Sammenligningen med andre mennesker vil nok altid være der, men jeg synes, det er vigtigt at vi som individer skaber vores egne gyldne øjeblikke og definerer vores livskvalitet udfra ud fra vores indre fornemmelse og ikke udfra hvad andre kan eller ikke kan. Vi må ikke resignere.( Jeg er klar over er ting, her i livet vi ikke kan ændre såsom sygdom, men hvordan vi mestrer sygdom er en anden problematik) Hvor om alting er;  det er vigtigt, vi bruger de muligheder, vi har og sætter os ud over alt det andet. Det kan du sagtens sige, tænker du måske. Du virker til at have dit på det tørre. Og ja det kan jeg måske, men det ændrer ikke ved at  jeg mener, vi har et stort ansvar for at skabe vores egen livskvalitet. Det er kvalitet i alle slags liv.

At jeg kan det se det;  Se, det er jeg taknemmelig for.

Tanker om lykke.

Hvad er lykke? Er du lykkelig? Kan lykken måles?
Hvordan ser lykken ud? Hvordan føler man lykke?
I april måned var jeg med i en fotoudfordring på Instagram. Et af emnerne var lykke.
Det fik mig til at reflektere over min egen lykke og hvordan jeg oplever den.

I forskning skelnes der imellem to forskellig former for lykke. En kortvarig og en mere langvarig lykke. Den kortvarige er når vi gennemstrømmes af særlige positive følelser imens den langvarige kan beskrives som en mere dyb og grundlæggende tilfredshed med livet. Der skelnes også imellem den form for lykke der søger nydelse i oplevelser og den form for lykke, der søger efter en dybere mening med livet. Jeg tænker, de to ting hænger nøje sammen og er nært forbundne. Hvis vi ikke oplever at blive gennemstrømmet af særlig positive følelser en gang imellem, så tænker jeg det er svært at føle sig lykkelig. Den gængse opfattelse er, at den kortvarige lykke udløses af særlige oplevelser, som fx ens bryllup. Jeg tænker derimod, at netop den kortvarige lykke gerne skal være tilstede i hverdagens små oplevelser og det er summen af disse lykkeoplevelser, der giver en dybere tilfredshed med livet, og i sidste ende får én til at føle sig grundlæggende lykkelig.
Med andre ord, så tænker jeg mere lykken som en måde at leve på frem for at være et mål, der skal nåes.

Jeg går ikke rundt i en lykkerus eller er på evig jagt efter lykken. Jeg søger lykken i de små oplevelser og ting, hos familien,i haven, i en bog, i mine interesser, i naturen og på arbejdet. Glæde, nærvær og nydelse er nært forbundet med lykke hos mig og giver ro i maven.
Hos mig er lykke nemlig en kropslig følelse og især maven er mit barometer, i så fald man kan måle, hvor lykkelig man er. Jeg mærker det med det samme i maven, hvis jeg er ulykkelig eller ramt af mindre gode følelser og oplevelser.

Jeg føler lykke i maven, når jeg mærker en lun brise på min kind eller når jeg efter en aftenvagt kommer hjem til en lun stue, fordi manden har tændt op. Jeg mærker det i hele maven, når et af børnene på arbejdet lykkes med noget eller når det går godt for mine egne børn og de ser glade ud. Eller da jeg kunne høre manden var glad i stemmen, da han ringede hjem under sin Floridatur. Eller når jeg ligger i hængekøjen og lytter til fuglenes stemmer. Det gør mig lykkelig at gøre noget, jeg kan lide. At få et varmt blik af et anden menneske. Jeg mærker i den grad lykke, når et andet mennesker tager imod mit blik og min berøring. At spise dejlig mad gør mig også lykkelig.
Jeg søger også en dybere tilfredshed med livet, og den søger jeg netop i disse oplevelser. Jeg er selv ansvarlig for min søgen. At finde lykken er et personligt ansvar. Jeg tror ikke, andre kan gøres ansvarlig for min lykke.

  Lykke er et varmt blik

lykke er et stykke lakrids

lykke er fuglesang

og når du smiler nok en gang

lykke er at lykkes med noget

lykke er at stige af toget

lykke er at ville

lykke er at kunne

lykke er at skulle

lykke mærkes i maven

lykke er at se, det er gaven

lykke er at leve livet, 

så jeg føler lykken i livet

 og livet i lykken.

Piet Hein gruk.

Jeg har været vejleder for en pædagogstuderende på arbejdet. Da jeg skulle skrive et " god vind kort" til hende, faldt jeg over dette gruk af Piet Hein.
Jeg synes, det handler lige så meget om næstekærlighed som om visdom.

Hver en lille dråbe betyder noget.

Jeg har holdt oplæg for forældre på arbejdet i dag. Jeg plejer altid at afslutte disse oplæg i   kommunikation, anerkendelse og narrative med ovenstående digt.
Jeg har i et filosofisk øjeblik selv skrevet det for at illustrere at hvert eneste møde med et andet menneske betyder noget.
I dag ramte digtet mig selv. Mere det ellers plejer. Det kan jeg så reflektere lidt over.
Måske det også kan sige dig noget.
Jeg har vist digtet før men tænkte det kunne bære en gentagelse.
Digtet og flere dråbe billeder kan du se Her.

ICDP og Langsommelighed.

 

Jeg er i eftermiddag hjemvendt fra Rebild Bakker, hvor jeg har deltaget i en konference i ICDP og langsommelighed. ICDP står for International Child Development Program og er et glimrende værktøj til at arbejde anerkendende og relation -og ressourceorienterende i pædagogisk arbejde.  Konferencen understregede vigtigheden i at have fokus på de ganske små mikroprocesser, som enhver relation er båret af. Disse er vi i stand til at mærke og se hvis vi er nærværende og nærvær er alt andet lige, noget, vi bedre opnår, hvis vi ikke har så travlt, men tager den med ro. Som Kierkegaard siger:

                                      Af alle latterligheder,
                                      er travlheden dog den allerlatterligste.

Der var fokus på neuroaffektiv udvikling, mentalisering, den positive atmosfære og på selv det ganske lille barns evne til at indgå i meningsfuldt samspil og samvær.
Der var ret kompetente foredragsholdere.

Susan Hart er en af de førende i Danmark inden for den neuroaffektive udviklingspsykologi og har efterhånden skrevet en del bøger om emnet. Du kan læse mere om Susan Hart her.

Colwyn Trewarthen talte om det lille barns evne til samspil og samvær. Han har skabt begrebet Joint Attention, som betyder det at have fælles følelsesmæssige samvær/samspil. Han viste imponerende videooptagelser, der viste hvordan selv prematurebabies evner at indgå i en ordløs musisk samspilsdans med sin omsorgsperson.
Du kan læse mere om Trewarthen her.

Jeg har selv arbejdet med ICDP i tre år, hvilket du kan læse lidt mere om her.

Comwell er placeret lige midt i Rold Skov og Rebild Bakker i et naturskønt område. Der blev  heldigvis også tid til at gå en tur med kameraet i den smukke natur.

Min nye læresætning kunne så passende være:

Vær klar.
Tænk klart.
Føl klart.
Drik klart.
Og sov så lige på det.

Vi har gemt kærligheden langt væk

En af mine Facebook venner linkede i går til en artikel, bragt i Information, den 7, maj 2013. Artiklen hedder " Vi har gemt kærligheden langt væk". og er skrevet af Frej Prahl, stud Bach, psych, far og medlem af SAMFO.

I indledningen skrives der
" Livets mening er ikke økonomisk vækst. Alligevel er det hele samfundets og de politiske partiers kongstanke, og er blevet livets bestemmelse. Desværre gør den ideologi os gradvist mere blinde for det, der virkelig betyder noget: kærligheden.

Artiklen beskriver det økonomiske og vækstprægede paradigme, som vi er underlagt i tiden og som fremmedgør os fra kærligheden. Alle livets forhold vurderes ud fra om de giver vækst. Som han skriver, vi måler os på om vi har vækst i karrieren, i muskler, i kondital, i bryster, i test, i antal "venner og "likes" på sociale medier. Alt skal kunne ses og måles.

Det økonomiske ideal er en forestilling om mennesket handlinger som rationelle, kyniske, egoistiske og frem for alt målbare. Kærligheden er lige det modsatte.  Det er på den baggrund at  Danmark har verdensrekorden i institutionalisering af børn.

Billedet er lånt fra artiklen i Information.

Han påpeger også andre af samfundets "svage" grupper som de ældre og de udviklingshæmmede gemmes væk og institutionaliseres, men spørger man fx de ældre og døende hvad der har betydet noget for dem, fremhæver de betydningen af at have haft nære, kærlige relationer til andre mennesker. Det er ikke den dyre bil eller andre materielle ting. Han taler også om moderskabet som kærlighedens arnested. Moderskabet er det eneste sted i samfundet, hvor man ikke søger personlig profit, siger en fransk psykoanalytiker, Marcel Gauchet.
De ældre fortæller noget om kærligheden, moderskabet udstråler den og de udviklingshæmmede åbner op for den, siger han.

Jeg håber du vil gå ind og læse artiklen, for den er virkelig tankevækkende. Den har fået mig til at researche lidt på kærlighed som et eksistentiel vilkår i alle livets forhold.  Mere om det en anden dag.

Burkabil og surstråler.

Sommetider støder man på ord, som fanger en og som man lige studser over. Et sådant ord hørte jeg lige den anden dag i radioen.
For mange kører burkabiler, sagde radioværten, der kom med traffikmeldingen i forbindelse med de snemængder, der faldt i weekenden.
En burkabil? Nåh, ja det beskriver måske meget godt, det faktum at mange kun lige skraber sneen af bilens ruder, så de har et lille firkantet synsfelt. Ordet er måske ikke politisk korrekt, men ikke desto mindre meget beskrivende..

Et andet ord hørte jeg til et foredrag forrige fredag. Foredraget var med Cris Grew som trods sit navn er pæredansk. Kender I en surstråler? Altså sådan en person, som bare stråler surhed ud over alt det kommer i nærheden af, spurgte han.  Foredraget handlede om at være forandringsparat på sit arbejde.
Jeg kender et par surstrålere, men bestæber mig på ikke at være det selv.

Du kan læse mere om Cris Grew lige her. Hans foredrag var ret underholdende.

Et personligt, pædagogisk arbejde.

Som du kan læse om her, så prøver jeg i mit pædagogiske arbejde at være nærværende, anerkendende og personlig. Hvordan det helt konkret kan udmønte sig, kan du læse om her på Center for Høretabs hjemmeside. En kollega og jeg har skrevet en lille artikel,
" En fortælling om at arbejde med relationen" som beskriver vores arbejde med en teenagedreng.
Håber I vil læse den, og evt komme med nogle kommentarer.